Annonce
Sønderjyske HH

På vej videre: Smutter SønderjyskE's træner allerede nu?

Kasper Christensen kommer til at træne et af Danmarks allerbedste kvindehold, når han skifter til Herning-Ikast Håndbold. Foto: Ole Nielsen.
Ifølge JydskeVestkystens oplysninger er det faldet på plads, at Kasper Christensen senest fra sommeren 2021 skal træne kvinderne i Herning-Ikast. Det store spørgsmål er, om skiftet allerede bliver en realitet til den kommende sæson. Sker det, ligner Patrick Westerholm den oplagte afløser.
Annonce

SØNDERJYSKE: SønderjyskE’s håndboldmænd skal have ny træner.

Spørgsmålet er, om der allerede står en ny træner, når forberedelserne til den kommende sæson indledes den første mandag i juli.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger er det et faktum, at Kasper Christensen senest næste sommer skifter mændene i SønderjyskE ud med kvinderne i Herning-Ikast Håndbold.

Avisen har været i kontakt med SønderjyskE-træneren, men han har ingen kommentarer og må i øvrigt heller ikke udtale sig, da han er hjemsendt på ordningen omkring lønkompensation.

Men spørgsmålet er, om 34-årige Christensen allerede skifter nu.

Herning-Ikast og cheftræner Mathias Madsen skulle ifølge Jyllands-Postens oplysninger angiveligt være så meget på kollisionskurs, at samarbejdet, der egentlig skulle løbe minimum frem til sommeren 2021, slutter meget snart.

Så står klubben uden en træner – og så er det nærliggende at fremrykke samarbejdet med Kasper Christensen, når nu han alligevel skal til klubben om et års tid. Den slags er der i hvert fald talrige eksempler på.

Det vil kræve, at Herning-Ikast er villig til at kompensere SønderjyskE for at lade Christensen gå før tid, men den slags er også set før.

Sker det, skal SønderjyskE-direktør Simon Lindhardt ud af busken og have fundet en kvalificeret afløser, men den kabale kan måske også gå op.

Patrick Westerholm, der er bosat i Kolding og egentlig havde underskrevet en kontrakt med KIF Kolding, er i hvert fald ledig på markedet efter en årrække med succes i TTH Holstebro.

Annonce

Ambitioner i orden

Kasper Christensen er fra Skjern. Han har også været omkring Lemvig, Fredericia, TM Tønder, hvor han både var spiller og træner. I 2015 kom han så til SønderjyskE som assistenttræner.

På det tidspunkt var Morten Henriksen, der i dag er sportschef i Dansk Håndbold Forbund, cheftræner. I sommeren 2017 takkede Henriksen så af efter 12 sæsoner i SønderjyskE og overlod tøjlerne til Kasper Christensen, der fik en toårig kontakt.

Og det samarbejde fungerede så godt, at SønderjyskE og Kasper Christensen i januar 2019 forlængede aftalen frem til sommeren 2021.

Og cheftrænerens havde ambitionerne i orden, da han havde sat sin underskrift på den nye kontrakt.

- Jeg vil gerne etablere os som slutspilshold. Det er vores mål i SønderjyskE. Og vi kan ikke tillade os at kalde os etableret slutspilshold med det snit, vi har haft over de seneste fem år, sagde han ved den lejlighed til JydskeVestkysten.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Lone må lukke ned for bryllups-biks i tre uger: Overnatningsmuligheder på Fanø er revet væk

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce