Annonce
Kolding

Påbud fra Arbejdstilsynet: Medarbejderne kan blive syge af at arbejde på bosted for udsatte piger

På bostedet Frørupskolen arbejder de ansatte med piger, der har forskellige problematikker. De kan have et misbrug, være selvskadende, selvmordstruede eller være blevet misbrugt. Medarbejdere har fortalt Arbejdstilsynet, at de ikke følte, at de samarbejdede om pigerne. Nogle ansatte har gjort noget andet end det, der var aftalt, og det har skabt utryghed. Foto: Søren Gylling
Medarbejderne på bostedet Frørupskolen har fortalt Arbejdstilsynet, at de nogle gange møder ind på jobbet med en knude i maven eller går nedslåede hjem, når kollegaer modarbejder dem.

Christiansfeld: Arbejdsmiljøet på bostedet Frørupskolen skal forbedres. En aktindsigt, som JydskeVestkysten har fået, viser, at Arbejdstilsynet har givet bostedet for piger og kvinder i alderen 12-22 år et påbud.

Skolen ligger ved Christiansfeld, og de piger og kvinder, der bor på skolen, har forskellige problemer. Det kan være en psykiatrisk diagnose, angsttilstande og spiseforstyrrelser. De ansatte skal håndtere pigerne og kvinderne, når de er vrede, frustrerede og utilfredse. Medarbejderne skal også støtte dem, når de er i krise eller sorg. Og samtidig skal de sætte grænser. Det er opgaver, der stiller store krav til medarbejderne.

Arbejdstilsynet har flere gange frem til august været på besøg på Frørupskolen. Det er under de besøg, at medarbejderne har fortalt, at de nogle gange mødte ind på jobbet med en knude i maven og gik nedslåede hjem, når kollegaer modarbejdede dem. De ansatte var utrygge i arbejdet og i tvivl, om deres kollegaer ville bakke dem op eller vælge pigernes parti.

Påbuddet er givet, fordi Arbejdstilsynet vurderer, "at arbejdet med pigerne på Frørupskolen ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Der er risiko for, at de høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan have indvirkning på de ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller langt sigt".

Det handler om, at arbejdet kan øge de ansattes risiko for at blive syge af lidelser som stress og stressrelaterede sygdomme som angst, depression og hjerte-kar-sygdomme.

Annonce

Frørupskolen

Fonden/den selvejende institution Frørupskolen, der er et socialt pædagogisk opholdssted, er en af tre afdelinger under Frørupskolen Helsehjemmet.

Formålet med den socialpædagogiske indsats er at "medvirke til, at der skabes en forandring for barnet/den unges fremtidig liv". Det handler blandt andet om, at pigerne skal udvikle en øget selvstændighed, der på sigt gør dem i stand til at bo i egen bolig og være i beskæftigelse eller under uddannelse.

Der er plads til 12 piger/kvinder i afdelingen. Da Arbejdstilsynet var på besøg, boede der seks piger på stedet. Der var syv faste dagvagter, to faste nattevagter og to primære løse vikarer. Fire ansatte havde pædagogisk - eller socialfaglig baggrund.

Arbejdstilsynet var på sit første besøg på stedet den 4. april, og det seneste besøg var den 13. august.

Den 18. september gav Arbejdstilsynet et påbud. Det skal Frørupskolen efterkomme senest 1. april næste år.

Udskiftning i personalet

Arbejdstilsynet skriver, at det har givet påbuddet af flere grunde.

Dels er skolens dagbogssystem svært at overskue. Det skal indeholde konkrete og tydelige beslutninger om, hvad der forventes af pigerne.

Dels findes der en overdragelsesmappe om hver pige, men aftaler og beslutninger overholdes ikke i praksis.

Dels er oplæringen nødlidende og kortvarig, og nyansatte klædes ikke effektivt på til arbejdet med pigerne og kvinderne.

Dels er der for få ansatte med en relevant faglig baggrund.

Dels er der en manglende fælles forståelse af niveauet for service og kvalitet.

Arbejdstilsynet lægger også vægt på, at medarbejderne i perioden fra februar til august i år ikke fik supervision. Desuden var der ikke systematisk sparring mellem de ansatte.

Frørupskolens har oplyst til Arbejdstilsynet, at skolen har været udfordret af stor personalegennemstrømning. I sit høringssvar skriver skolen, at der er taget tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet, men Arbejdstilsynet kender endnu ikke effekten af de tiltag.

Den 1. august fik skolen ny forstander.

Arbejdstilsynet gav sit påbud den 18. september, og skolen skal senest den 1. april efterkomme påbuddet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce