Annonce
Udland

Påkørsel i Tenerifes lufthavn forsinker 180 SAS-passagerer

Sara Johannessen Meek/Ritzau Scanpix
Et sammenstød med en cateringvogn i lufthavnen i Tenerife forhindrer SAS-fly til Oslo i at gå i luften.
Annonce

180 passagerer på et SAS-fly til Norge fra Tenerife må vente indtil onsdag med at komme hjem, efter at flyet tirsdag blev påkørt af en cateringvogn.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Ved sammenstødet fik flyet så store skader, at afgangen måtte aflyses. Passagererne måtte derfor forlade flyet igen og er nu indlogeret på et hotel.

- Jeg har fået oplyst, en det var en cateringbil, som forårsagede skaden, og der er en revne i skroget, siger John Eckhoff, der er pressechef for SAS i Norge, ifølge flysmart24.no.

Cateringvognen skulle laste flyet med mad og drikke til passagererne på den næsten seks timer lange tur til Oslo.

Flytrafikken til og fra De Kanariske Øer har siden lørdag været forstyrret af sandstorme, som har lukket lufthavne på øgruppen. Blandt andet var lufthavnen i Las Palmas lukket fra lørdag eftermiddag til sent søndag aften.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT var hjemrejsen for de 180 passagerer på det uheldsramte SAS-fly i forvejen blevet udskudt i to døgn på grund af sandstormene.

Flyet med afgangsnummer SK7408 ventes at lette mod Oslo mellem klokken 07.00 og 08.00 onsdag morgen.

Mange af de forsinkede passagerer er gæster hos Apollo Rejser ifølge flysmart24.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Annonce