Annonce
Kolding

Pålægsfabrik i Christiansfeld har overtaget konkursramt konkurrent

Skare Food i Christiansfeld har købt Defco, der efter flere år med dårlige resultater i slutningen af juli blev begæret konkurs. Arkivfoto: Henrik Skov Anhøj
Pålægsfabrikken Skare Food i Christiansfeld overtager Defco, der i slutningen af juli blev begæret konkurs. Konkursboet fortsatte driften på pålægsfabrikken i Aarhus efter konkursbegæringen, og opkøbet betyder, at 130 arbejdspladser er reddet.

Christiansfeld: Skare Food i Christiansfeld har købt Defco, der i slutningen af juli blev begæret konkurs efter flere år med dårlige resultater. Driften i selskabet, der har cirka 150 ansatte, blev opretholdt netop med henblik på at sælge virksomheden videre, og nu er konkursboet blev enig med Skare Food om opkøbet, der sikrer, 130 arbejdspladser i Aarhus.

Virksomheden i Christiansfeld, der har cirka 100 ansatte på lønningslisten, producerer pålægs- og delikatesseprodukter til hjemmemarkedet og eksport – ligesom den konkursramte konkurrent i Aarhus. Skare Food er ejet af familien Skare, der står bag slagterigruppen Skare, der har base i Vejen.

Defco har de seneste fire år haft røde tal på bundlinjen og selskabet har samlet tabt over 50 millioner kroner. Virksomheden har tidligere forklaret, at stigende råvarepriser har presset virksomheden, og at der er "ekstrem hård konkurrence på det danske marked".

Annonce

Kort om Skare Food

Skare Food A/ S i Christiansfeld er ejet af familien bag Skare-gruppen, der ligger i Vejen. Skare forarbejder okse- og kalvekød. Skare-gruppen tæller i dag omkring 700 medarbejdere. Med opkøbet af Defco vokser virksomheden med 130 ansatte.

Konkurrenten, der nu har overtaget, har derimod kørt med overskud. Seneste resultat i Skare Food, der blev offentliggjort i starten af 2019, viste dog et af de dårligste i flere år. Virksomhedens omsætning faldt fra 231 millioner kroner til 198 millioner kroner, og samtidig faldt resultatet til 1,8 millioner kroner. Det er et af de dårligste resultater i mange år i virksomheden. I regnskabet konkluderede ledelsen, at resultatet er "tilfredsstillende ud fra de givne markedsforhold".

Direktøren for Skare Food i Christiansfeld, Lars Foged Andersen, udtaler sig ikke i sagen om købte af Defco, og det er ikke muligt at få en kommentar fra Kurt Skare, der er udrejst. Stifteren og direktøren i gruppen Kurt Skare har til Børsen forklaret, at produktion i Defco kører videre, og at overtagelsen betyder, at 130 arbejdspladser fortsætter.

Han forklarer videre, at produktionen fortsætter i både Christiansfeld og Aarhus, mens udvikling, indkøb, salg og andre ting, der med fordel kan koordineres, vil blive lagt sammen. Defco-brandet bliver videre ført.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce