Annonce
Udland

Pårørende til dræbte russiske kvinder kræver handling

Russisk politi ignorerer ofre og anmeldelser, når der er tale om hustruvold, siger menneskerettighedsgrupper.

Slægtninge til fire russiske kvinder, der alle blev slået ihjel af deres partnere, kræver flere indgreb fra styret i Kreml mod vold mod kvinder.

I et brev til justitsminister Aleksandr Konovalov skriver familierne, at en vicejustitsminister ved navn Mikhal Galperin, er direkte uegnet til sin stilling, efter at han har krænket dem med en række upassende udtalelser om drabssagerne.

Ifølge et uddrag af brevet, som fredag blev offentliggjort af retshjælpsgruppen Zona Prava, undlod politiet at handle på henvendelser fra Jana Savtsjuk, som blev dræbt af sin partner i 2016.

- Du skal ikke være bekymret. Hvis du bliver dræbt, så vil vi komme og registrere liget, sagde en kvindelig politibetjent til Jana Savtsjuk. En udtalelse, der har chokeret mange.

I en udtalelser til Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) i oktober sagde vicejustitsminister Galperin, at "vold uden for familien er et større problem end vold i familien".

Han sagde også, at den nuværende lovgivning sikrer russiske kvinder beskyttelse, mens mænd er langt mere sårbare, da de ikke forventes at bede nogen om beskyttelse.

Udtalelserne var en reaktion på, at kvindelige voldsofre havde klaget over de russiske myndigheder til ECHR, fordi de ikke følte, at de fik tilstrækkelig beskyttelse mod hustruvold.

En af kvinderne var Margarita Gratsjeva, som i 2017 fik hænderne skåret af, da hendes mand overfaldt hende.

Præsident Vladimir Putins talsmand siger fredag, at der er problemer med hustruvold i landet, men at det ikke sorterer under Kreml.

Det er ikke et emne, som er på præsidentens dagsorden, siger han.

I en rapport sidste år sagde menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch, at russisk politi ignorerer ofre og anmeldelser, når der er tale om hustruvold, og at den gældende lovgivning er mangelfuld.

I rapporten blev der dokumenteret mange grove voldssager, hvor kvinder blev kvalt, slået og brændt af deres partnere eller tidligere partnere.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce