Annonce
Varde

Pårørende til handicappede frygter lukning af små botilbud

Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed, bragte op, at der måske bør lukkes små botilbud. En pårørende fandt tanken "skræmmende", mens en anden fortalte, at for hendes datter ville det være godt at bo et større sted. Det gik dog igen, at der er modstand mod at skulle flytte handicappede mod deres vilje. Foto: Chresten Bergh
Det er med i overvejelserne at lukke små botilbud, når driften af Social og Handicap skal gøres billigere, fortalte direktør på dialogmøde. Det er en række pårørende kraftigt imod. Der er dog også nuancer i forhold til spørgsmålet vedrørende store eller små bosteder.

Varde Kommune: I år bliver der brugt 12,3 millioner kroner mere end budgetteret på området for handicappede, psykisk syge og socialt udsatte. Der er derfor en stor økonomisk ubalance. Politikerne har dog netop tilført 10 millioner kroner.

- Så er vi nede på 2,3. Det er trods alt bedre end 12,3, sagde udvalgsformand Tina Agergaard Hansen (DF) i sin indledning til et dialogmøde, der handler om en plan, der skal sikre balance mellem budget og udgifter på området.

- Nogle vil kalde det en spareøvelse. Man kan også kalde det en oprydningsøvelse.

Planens elementer blev gennemgået på mødet, men det meste er stadig nogle overordnede tanker. For eksempel luftede social- og sundhedsdirektør Claus Fjeldgaard, at det måske kan komme på tale at lukke små botilbud for handicappede, men han kunne ikke pege på nogle bestemte botilbud.

Annonce

Botilbud

  • Botilbud for handicappede i Varde Kommune kan være ret små. Der blev nævnt konkrete eksempler på steder med fire eller fem beboere på mødet.
  • I den modsatte ende er Rosenvænget/Løkkevang i Ølgod. Her er der i dag 17 boliger, men det er ved at blive udvidet med 18 ekstra - altså i alt 35.
  • Tidligere boede udviklingshæmmede på kæmpe centre med flere hundrede beboere, og flere advarede mod at gå tilbage til det. Claus Fjeldgaard afviste bestemt, at det er den størrelse tilbud, han snakker om, når han taler om større enheder.

Vil se tal

Til dialogmødet var der flest pårørende til handicappede og psykisk syge, men der var også nogle, der selv bor på botilbud. Det var gennemgående, at mange frygter lukning af små botilbud.

- Der er jo andet end penge i det. Det er jo mennesker, det handler om, som en pårørende sagde.

En anden sagde om store enheder:

- Så bliver det institutions-agtigt. Det kan ikke undgås.

Der var også flere, der bad om tal, der viser, at små enheder er dyrere end store. De troede simpelthen ikke på det.

Selvom kritikken var mest udbredt, så var der også nuancer. En mor fortalte, at hendes datter ville have godt af at komme til et større sted, hvor hun kunne finde flere venner.

Mindre sårbart

En anden gennemgående ting var, at mange pårørende oplever, at der er mange vikarer, og at mange af dem ikke er fagligt dygtige nok.

Det prøvede Claus Fjeldgaard at koble. Han mener, at alt andet lige vil et større sted være mindre sårbart over for sygdom, og det kan betyde færre vikarer. Umiddelbart afviste de fleste pårørende, at det vil fungere sådan i den virkelige verden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce