Annonce
Haderslev

Pårørende til handicappede og psykisk sårbare fik en stemme

Der var god gang i snakken rundt ved bordene, da det tredje og sidste af de tre tværpolitiske valgaftener, de politiske partier i Haderslev Kommune har arrangeret, blev afviklet i Slotsgade 20. Her er det Karl Erik Olesen fra Det Radikale Venstre, der møder vælgerne. Foto: Inge Rogat Møller
Tværpolitisk speeddating i Slotsgade 25 i Haderslev handlede om alt fra atomkraft og udlandsdanskeres pension til de problemer, som pårørende til handicappede og psykisk sårbare hver dag må leve med. Ulla Wollbrink er én af disse.

Haderslev: Flere af folketingskandidaterne fra de 11 partier, der i Haderslev Kommune stiller op til folketingsvalget 5. juni, blev synligt berørte, da de mandag aften i Slotsgade 25 ved en politisk speeddating mødte Ulla Wollbrink fra Vester Lindet.

SFs Nanna Bonde fik tårer i øjnene, og både Marianne Karlsmose fra KD og Torbjørn Fristed fra DF måtte synke en klump i halsen, da de blev konfronteret med hendes historie.

Ulla Wollbrink er nemlig mor til 19-årige Josephine, som er multihandicappet og bor hjemme. Josephine kan gå med en hjælpende hånd. Men når hun er i aflastning, er hun i flere døgn fastspændt til sin kørestol, fordi Haderslev Kommune - og med Ankestyrelsens godkendelse - ikke vil give hende et gangstativ. Kommunen har nemlig lovgivningen på sin side.

Annonce

De var med

Den tværpolitiske speeddating i Slotsgade 20 var arrangeret af partierne i Haderslev Kommune.

De fremmødte kandidater var:

Jesper Petersen (S), Hans Christian Schmidt (V), Karl Erik Olesen (R), Klaus Juhl (K), Torbjørn Fristed (DF), Henrik Dahl (LA), Nanna Bonde (SF), Marianne Karlsmose (KD), Søren Haastrup (Å) og Mathias Dahl Christiansen (EL). Der var på grund af sygdom afbud fra Anton Kudsk (NB).

Mod systemet

Billedet af den handicappede datter og budskabet gik klart ind. At være mor og pårørende til et menneske med handicap og psykisk sårbarhed er ikke let, og slet ikke når lovgivningens paragraffer gør forskel på fysisk handicappede og psykisk sårbare.

- Det er ikke det handicappede barn, det er systemet om dig og barnet, som tager kræfterne. Hvis bare det fungerede, og vi blev hørt eller set som pårørende, så ville det være godt, sagde Ulla Wollbrink.

Hun er af samme grund blevet aktiv i bevægelsen #en millionstemmer FV 19, som er etableret som Facebookgruppen Bak op om de pårørende til handicap og psykisk sårbarhed for et par måneder siden. Gruppen har i løbet af rekordtid vokset sig stor.

Mere fokus er ønsket

Ulla Wollbrink er nemlig ikke alene. En million stemmeberettigede rundt i Danmark er pårørende eller tæt på mennesker med et handicap og psykisk sårbarhed. Politisk burde de derfor være attraktive for kandidaterne. Indtil nu er valgkampen dog ifølge Josephines mor mest druknet i klima og udlændinge.

- Der burde være mere fokus på dette emne.

- Helt enig, lød det fra Nanna Bonde fra SF, der er bestyrelsesmedlem af Sind Ungdom og har psykisk sårbarhed som én af sine helt store mærkesager.

- Det er en overset gruppe, og det er meget vigtigt at denne gruppe får en stemme i dette valg, sagde Marianne Karlsmose, som selv er medlem af Facebookgruppen og ud over det sidder i social og psykiatriudvalget i Region Midtjylland.

- Men det er jo ikke de handicappede, der fylder mest i medierne, tilføjede hun.

Ulla Wollbrink fra Vester Lindet fik held med sin aktion, da hun mandag aften talte de pårørendes sag over for politikerne. Her er det Matthias Dahl Christiansen fra Enhedslisten, der læser om den bevægelse, som i løbet af få måneder har vokset sig stor. Foto: Inge Rogat Møller

Ønskelisten

Lige adgang til hjælp til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende er kravet fra gruppen, som op til folketingsvalget har formuleret en ønskeliste til politikerne i Folketinget, som hvert af folketingsmedlemmerne fik stukket i hånden.

"Familierne får som det første tilknyttet en koordinator, så familierne ikke bliver kastet rundt mellem forskellige afdelinger", lyder et af ønskerne, lige som et stort ønske også er, at der finansiering og sagsbehandling adskilles for at sikre faglige og saglige vurderinger og for at komme økonomisk motiverede afgørelser til livs.

At de pårørende til handicappede og psykisk sårbare fik en stemme ved speeddatingen stod fast ved mødets afslutning. For ud over udlandsdanskeres ret til pension i lande uden for EU, atomkraft, klima, jobcentre, så var det Ulla Wollbrinks mission, der lykkedes. Stort set samtlige politikere nævnte i deres afslutning spørgsmålet om de handicappede.

- Jeg er ramt af hende med datteren. Vi halter langt efter i forhold til at opfylde handicapkonventionerne. Det vil jeg arbejdet stærkt på at få gjort noget ved, også selv om jeg ikke kommer i Folketinget, sagde Søren Haastrup fra Alternativet.

SFs Nanna Bonde blev synlig rørt, da det var hendes tur til at møde Ulla Wollbrink. Inden da havde hun sagt, at psykisk sårbare er én af hendes absolutte mærkesager. Forrest til højre ses Torbjørn Fristed fra Dansk Folkeparti og til venstre i baggrunden skimtes Søren Haastrup fra Alternativet. Foto: Inge Rogat Møller
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce