Annonce
Esbjerg

Pårørende til voksenhandicappede bekymrede: Kommunen revurderer sager om ledsageordning

Det kommunale budget for Esbjerg Kommune har i årevis været under pres, herunder særligt voksenhandicapområdet. Billedcollage: Annett Bruun.
Esbjerg Kommune er i gang med at gennemgå tidligere bevillinger om ledsagelse til handicappede borgere med baggrund i blandt andet budgetforlig i 2018, hvorefter der skal findes årlige besparelser på omkring 900.000 kroner. Det vækker bekymring hos pårørende.

Esbjerg Kommune: Siden omtalen af Esbjerg Kommunes beslutning om at fratage 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj den ledsager, han har haft igennem ledsageordningen i otte år, er JydskeVestkysten blevet bestormet med henvendelser om borgere i lignende situationer. Nikolaj, der har et meget begrænset sprog i form af fire ord og ellers kommunikerer ved tegn og fagter, har fået den begrundelse, at "du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til".

Men Esbjerg Kommune er helt generelt i gang med at revurdere voksenhandicappedes adkomst til at have en kommunalt ansat ledsager. Det sker blandt andet med baggrund i, at der skal spares på ledsageordningen som følge af det budgetforlig, der blev indgået i efteråret 2018.

I alt 500.000 kroner forventede embedsværket ifølge budgetpapirerne at kunne spare i 2019 med en "forstærket faglig styring" og 900.000 kroner i de efterfølgende år.

Annonce

Kort om

  • Ledsagerkorpset består overvejende af timelønnet personale, herunder mange studerende, som udfører jobbet som ledsager et varierende antal timer hver måned. Desuden er der tilknyttet seks-syvfaste deltidsansatte medarbejdere. I 2018 udgjorde ledsageordningens budget 5,3 millioner kroner (med 170 ansatte ledsagere, red.), mens lønnen til administration af ordningen udgjorde 600.000 kroner.
  • I henhold til "Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven" indeholder ledsageordningen ikke socialpædagogisk bistand, men udelukkende ledsagelse til aktiviteter, som brugeren selv bestemmer indholdet i, og ordningen er således begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.
  • Efterspørgslen kan dog også være non-verbal.

Kasper-sagen

Den igangværende gennemgang af borgere med ledsageordning har vakt bekymring blandt pårørende til andre voksenhandicappede, blandt andre moderen til 30-årige senhjerneskadede Kasper, der er Esbjerg Kommune-borger bosiddende på Lunden i Varde.

Kasper, der som følge af tragiske omstændigheder blev genoplivet efter 20 minutter, hvor han ikke havde fået ilt til hjernen, har gennem de seneste tre år haft en ung ledsager, som er studerende, og som han er meget glad for, men nu har Esbjerg Kommune fastsat et møde, hvor formålet "er at vurdere, om der er sket ændringer i din funktionsevne, og om du fortsat er berettiget til at modtage ledsagelse".

- Da jeg blev ringet op af kommunens sagsbehandler angående mødet, spurgte jeg, hvorfor hun skulle ud til Kasper, da jeg vidste at personalet på Lunden havde belyst dette fint i forvejen. Personalet på Lunden har for cirka fire måneder siden beskrevet over for sagsbehandleren, hvordan Kasper peger på de aktiviteter han gerne vil – det kan være cykeltur, tur ind til byen, gåtur i skoven overfor, ligesom Kasper og ledsager også tager på tur i Lundens bus, fortæller mor Jette Zebis og fortsætter:

- Svaret var, at Esbjerg Kommune "nu vil til at følge lovgivningen", og at man selvstændigt skal kunne efterspørge, hvad man gerne vil have ledsagelse til. Og at Esbjerg Kommune generelt er igennem en proces med at fratage borgere ledsagerordningen.

Faldende antal

Baggrunden for Esbjerg Kommunes nærstudie af bevillinger til ledsageordningerne bunder som nævnt i forliget fra 2018, hvor partierne - det var alle otte partier i Esbjerg Byråd - godt nok blev enige om at tilføre cirka 30 millioner kroner fordelt over den fireårige periode til handicapområdet og friholde botilbud for handicappede fra yderligere besparelser, men også at hente nogle penge på blandt andet ledsageordningen, der på tidspunktet for udformningen af papirerne til politikerne bestod af 170 ledsagere.

Ifølge chefen for Borgerservice på Esbjerg Kommune, Jens Erik Morthensen, var antallet af borgere under ledsage-ordning 266 per oktober 2018, mens det per 13. januar 2020 er faldet til 241 borgere.

- Det er et dynamisk tal - nogle kommer til, andre falder fra af forskellige årsager - det kan være dødsfald, eller fordi de ikke længere falder ind under ordningen, siger Jens Erik Morthensen.

Udgifterne til ledsageordningen var i 2018 på omkring 5,8 millioner kroner, mens de i 2019 landede på i alt 5.266.617 kroner. Dermed kom pengene også til at passe til budgetforligets forudsætninger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce