Annonce
Livsstil

Påskeferie: Tag en tur ind i Langelands kreative maskinrum

Jo flere kunstnere og kunsthåndværkere, der går sammen, jo nemmere er det at blive hørt, siger Jannie Nielsen og Esben Langkilde, der gerne vil have flere yngre pottemagere og keramikere til Langeland. Foto: Katrine Becher Damkjær
Kunsten spirer på Langeland, hvor mere end 40 kunstnere og kunsthåndværkere i påsken inviterer besøgende til at kigge indenfor i det kreative maskinrum. Jannie Nielsen og Esben Langkilde fra Potteriet i Stoense er med for niende gang. De oplever så stor interesse for deres brugsting i stentøj og porcelæn, at de har droppet alle forhandlere og udelukkende lever af de kunder, der kommer i deres egen butik ud til landevejen.

De gamle fodertrug står rå og intakte. Det samme gælder renden i gulvet, og når Esben Langkilde genfortæller anekdoter, han har hørt fra de lokale, kan man næsten fornemme en rumlen af stald i det lavloftede, svale lokale fra 1827.

Da pottemagerne Esben Langkilde og Jannie Nielsen for nogle år siden byggede ud, overvejede de et splitsekund at gøre butikken strømlinet med plane gipsvægge og vinkelrette hjørner. Men kun et øjeblik. Inderst inde var de ikke i tvivl om, at historien med alle dens krummelurer og skæve vinkler skulle bevares på landstedet ved vejen mellem Tranekær og Lohals på det nordlige Langeland.

Der kan man se de rå mursten og det gamle bindingsværk, og når solen skinner, kan man også se, at der er huller i ydermuren. Men kontrasten til de hånddrejede kopper, skåle og vaser i douche-glaseret porcelæn og stentøj danner tilsammen en stemningsfuld ramme om et kunsthåndværkerliv, der både rummer masser af frihed og stringent planlægning.

Et liv, hvor Jannie Nielsen og Esben Langkilde sammen planlægger deres produktion ved drejeskiven og kombinerer det med et familieliv med deres to drenge og opgaven med at sætte det gamle, idylliske hus i stand.

- Var det ikke for butikken, havde vi nok boet inde i en skov, indrømmer Jannie Nielsen.

Det kombinerede værksted og butik sammen med det skæve, gule bindingsværkshus lidt nede i en hule helt ud til landevejen giver til gengæld godt blikfang, og derfor har pottemagerparret mulighed for udelukkende at leve af kunderne i deres egen butik.

I påsken åbner de for tiende gang dørene til både butik og værksted som en del af Kunstnernes Åbne Døre på Langeland, hvor mere end 40 langelandske kunstnere og kunsthåndværkere igen i år er sammen om at invitere besøgende til at opleve øens blomstrende kunst- og kulturliv.

En begivenhed, der i år er udvidet, så museer, restauranter og andre kulturinstitutioner giver mulighed for at fylde forskelligartede ting ind i et dagsprogram.

Annonce

Kunstnernes Åbne Døre

Lørdag 20. april og søndag 21. april inviterer mere end 40 kunstnere og kunsthåndværkere indenfor til Kunstnernes Åbne Døre på Langeland. Her kan du møde dem, tale med dem om deres værker og produkter, kigge indenfor på værkstederne og få et indblik i den kreative proces bag de fine ting.

Alle kunstnere og kunsthåndværkere bliver repræsenteret på en fællesudstilling i Galleri Nowhuset i Tullebølle, hvor man kan finde inspiration til turen rundt på øen. Der er fernisering palmesøndag 14. april klokken 15. Udstillingen varer til og med søndag 21. april klokken 17 og er dagligt åben fra 10 til 17 i perioden.

En række andre kulturinstitutioner holder også åbent i påsken.

Du kan finde et overblik over alle mulighederne på www.langeland.dk/åbenlangeland.

Kunne leve på en sten

Selv havde Jannie Nielsen og Esben Langkilde aldrig været på Langeland, da de begyndte at kigge efter hus. Hun er fra Skagen, han er fra Sydvestsjælland, men begge har de taget den nu lukkede uddannelse som pottemager, der tager udgangspunkt i håndværket ved drejeskiven.

Mellem klumper af ler, glasurprøver og masser af modeller drejer to store krukker en anelse på skiven. De er for våde til at blive flyttet fra skiverne og flere uger fra at være tørre nok til at blive brændt.

Stemningen er rolig, kaffen undervejs og viljen til at banke noget op tydelig.

- Selv om det engang har været vores hobby, er det ligesom i alle andre fag. Vi har taget en uddannelse, som vi gerne vil leve af at bruge, siger Jannie Nielsen.

Som nyuddannede var parret derfor kompromisløse i deres tilgang til livsstilen som selvstændige. Mens mange kolleger rundt omkring supplerer hverdagen som pottemagere eller keramikere med forskellige småjobs for at sikre et vist bundniveau af indtægter, kiggede de straks efter et sted, hvor de begge kunne leve af at dreje, forme og glasere brugsting.

- Vi ville gerne tæt på vandet og tog på kysttur rundt på Fyn med nogle overnatninger, men vi kunne også se, at vi ikke havde råd til det og begyndte så at brede søgningen lidt ud. Vi var herovre nogle gange og kunne se, at det var en mulighed. Man skal ikke kimse af, at det er billigt herovre, for så kan man komme i gang og leve for ganske få penge, siger Jannie Nielsen.

Esben Langkilde supplerer:

- Vi ville i gang uden at arbejde ved siden af, for så ender det tit med, at pottemageriet kun bliver en hobby eller slet ingenting. Det ville vi ikke. Vi ville bare i gang, og så måtte vi leve på en sten, så længe det ville tage at banke det op, siger han.

Kunder hver dag

Til sommer er det 10 år siden, parret åbnede butikken i Stoense. I begyndelsen levede de mest af at sælge engros til andre butikker, men dels var indtægterne langt mindre, dels var det tit meget små portioner. Vigtigst af alt levnede det dog ikke ret megen handlefrihed til parret, der var tvunget til at reagere på andres bestillinger, lave de samme kopper og skåle det meste af tiden og ikke kunne dedikere sig til deres egen butik i det omfang, de gerne ville.

Langsomt droslede de derfor ned på forhandlerdelen af forretningen, og i dag har de ikke en eneste forhandler, men lever udelukkende af det salg, de har i deres eget stemningsfulde butikslokale.

- Inden vi byggede om, havde vi forhave med buske og træer. Nu er det mere tydeligt, at der sker noget hernede, og vi har folk inde stort set hver dag. Det registrerer vi. Der kommer både turister og folk fra sommerhusområderne men også lokale, der skal bruge en gave, siger Jannie Nielsen.

Hun og Esben Langkilde nyder, at de kan gå til og fra både butik og værksted, lege med drengene i haven om eftermiddagen og alligevel have åbent i butikken, eller om aftenen og i weekenderne gå til og fra opgaver, der måske ikke kræver det store tidsforbrug men en indsats på bestemte tidspunkter.

De planlægger året efter markeder og sæsonudsving, så produktionen er planlagt efter jul, vinterferie, påske, helligdage, sommersæsonen, efterårsferie og jul igen, og når kunderne kommer igen med nogle måneders mellemrum, vil de gerne kunne præsentere noget nyt i butikken.

Det regner de også med at gøre under Påskens Åbne Døre, som de altid deltager i, og de kan mærke en stigende interesse for keramik med personlighed og historie.

En interesse, de til dels ser Esben Langkildes første lærested Kähler som en del af. Da Esben Langkilde var der, lå produktionen stadig i Næstved, der var drejere ansat, og man komme derfor komme i lære som pottemager på Kähler.

- Selv om et Kähler-produkt i dag er noget helt andet end det, vi laver, har de med deres historie formået at skabe en interesse for keramik hos nogle, der ikke havde det i forvejen. Der er også kommet en masse programmer om design og kreativitet, og selv om de nogle gange er lidt misvisende i forhold til virkelighedens verden på værkstederne, giver de også et billede af, at der sidder mennesker og laver tingene. Den historie smitter af på os, og det er fint, siger de.

Parret bag Potteriet

Jannie Nielsen, 40, og Esben Langkilde, 38, er begge uddannet pottemagere.

Hun er vokset op i Skagen og udlært efter læretid hos Bottani-Dechaud i La Borne i Frankrig, mens han er vokset op på Sydsjælland med en bedstefar, der selv var pottemager. Det var dog først efter gymnasiet, at Esben Langkilde så faget som en mulig levevej, og han havde svært ved at finde en læreplads. Efter først at have bevist sit værd som arbejdsdreng hos Kähler et år, kom han i lære der. Da Næstved-virksomheden senere flyttede produktionen til udlandet, måtte han efter en pause gøre uddannelsen færdig hos pottemager Marie Würtz i Juelsminde.

De har begge haft drejejobs for andre, men sammen rykkede de til Langeland 1. januar 2009, og et halvt år efter åbnede de butikken i Stoense. Til at begynde med baserede de en stor del af virksomheden på engrossalg til forhandlere, men i dag lever de udelukkende af det salg, de har i deres egen butik i forbindelse med værkstedet.

Parret bor på samme ejendom og har to drenge på 5 og 8 år.

Se mere på www.potteriet.com.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce