Annonce
Navne

Påskelørdag: Trøstesløs og helt uden håb - og dog

Jens Kvist, sognepræst ved Sct. Jørgens Kirke. Arkivfoto: André Thorup
For fjerde uge i træk skriver præster fra Aabenraa Sogn deres tanker i en coronatid. Denne uge er det Jens Kvist, sognepræst ved Sct. Jørgens Kirke, der samler påsken og den tid, vi lige nu befinder os i. Ikke mindst påskelørdag.

Aabenraa: Da jeg ikke kan sige noget om Corona, som ikke allerede er sagt mindst ti gange, vil jeg holde mig til påskelørdag. Dagen mellem død og opstandelse. Den dag har K.L. Aastrup skrevet en meget smuk salme om: Der venter bag langfredags nat en påskemorgenrøde hedder den. (DDS 216).

En påskelørdag, ond og grå,

Med sine træge timer

Til enden gennemlides må,

Før påskeklokken kimer.

Lørdag er jødernes sabbat, altså hviledag, og det må påskelørdag også siges at være. Men ikke en hvile af den slags, der er til glæde for den trætte. Det er en helt anden slags ro, der præger påskelørdag, nemlig dødens ro. Trøstesløs, fordi håbet er slukket, og troen er visnet bort.

Vi havde håbet, han var den, der skulle forløse Israel, sagde to af disciplene om Jesus (og til Jesus, men det vidste de ikke), da de påskedag om eftermiddagen vandrede fra Jerusalem til Emmaus (se Luk. 24).

HAVDE HÅBET. Den grammatiske form hedder på latin plus quam perfectum. Det betyder: Mere end fuldendt. Nu håber de absolut intet mere. For dem er det stadig påskelørdag. Om den siger Aastrup:

Og dog. Så sejt og sent den led,

Så tung af vé og klage,

Den dag mit hjerte hænger ved

Blandt alle helligdage.

Og hvorfor gør den det?

Jo, det er den dag, som digteren mest kan genkende som det, der svarer til hans liv. De vilkår, som herskede dengang, er jo også hans. Naturligvis har han som alle andre hørt om den tomme grav påskemorgen. Men en tom grav kan man, både bogstaveligt og i overført forstand, lægge alt i.

I MATTHÆUSEVANGELIET fortælles det, at ypperstepræsterne og farisæerne gik til Pilatus og bad ham om at sætte vagtposter op ved Jesu grav, så hans disciple ikke skulle komme og stjæle liget og lyve ham opstået. De vagtposter står der, billedligt talt, endnu.

Vi får ikke lov til at kigge dem over skulderen for at se, om det nu også er rigtigt, at graven var tom. Vi har kun evangelisternes ord for, at det er sådan.

Det er en udbredt opfattelse, at ordet om den tomme grav var nemmere for dem dengang at kapere, end det er for os moderne, oplyste mennesker i dag. Men det er hovmod at bilde sig det ind. De nævnte disciple sagde da også: Til alt dette kommer, at nogle kvinder har forfærdet os ved at fortælle om, at de var ude ved graven i morges, men fandt den tom. Der var ganske vist engle, der sagde, at han lever. Men ham så de ikke. Til alt dette kommer… Ikke: Heldigvis. For de tror ikke på, hvad kvinderne fortæller dem.

DERES HÅB og deres tro ligger døde i graven sammen med ham, som håbet og troen var knyttet til. Men på vejen til Emmaus vækkes troen og håbet langsomt til live igen og springer ud i fuldt flor, da de ved aftensbordet genkender Jesus, da han takker og bryder brødet. Dog er der ikke tale om en viljessag, men om en nådessag. Derfor slutter salmen sådan her:

Så er det da en nådes-sag,

Hvad der af mig skal blive,

Om Herren gør en påskedag

Og kalder dødt til live.

Med dette vil jeg ønske alle en glædelig påske. Om ikke i kirke, så dog i hjem.

Det er en helt anden slags ro, der præger påskelørdag, nemlig dødens ro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce