Annonce
Aabenraa

Påsken kan bruges til fordybelse - ikke mindst i år

Sognepræst Anette Jensen, Løjt Kirkeby og Genner, skriver denne uges præstetanker. Arkivfoto: Jacob Schultz
For tredje uge i træk skriver præster fra Aabenraa Sogn deres tanker i en coronatid. Denne uge er det sognepræst Anette Jensen, Løjt Kirkeby og Genner, der samler påsken og den tid, vi lige nu befinder os i.

Aabenraa: Vi står foran påsken, den stille uge. Palmesøndag er optakten til påsken, hvor Jesus skal gå sin død i møde langfredag. Han skal forrådes af sine egne til romermagten, de skal dømme ham til døden. Men korsfæstelsen langfredag er ikke slutningen på påskefortællingen. Den slutter med påskedag, hvor Jesus oprejses fra de døde. Livet sejrer over døden.

Det har for mennesker altid været en lysende fortælling, når de har stået i svære situationer, sådan som vi jo gør lige for øjeblikket.

DET BLIVER EN helt speciel påske i år, en påske, hvor vi ikke kan samles i kirkerne, men må fejre påske i familien eller måske endda helt alene. Det er stik imod den rolle, kirkerne har haft gennem hele historien, netop at være samlingssted for mennesker i alle livssituationer.

Når vi ikke kan samles i kirkerne, må vi gøre noget andet.

Påsken er blevet kaldt den stille uge, og sådan kan vi forsøge at gøre i år - bruge ugen til refleksion og fordybelse i påskens betydning. Hvordan kan vi gøre det?

Hos os derhjemme er vi begyndt at læse højt om aftenen. Vi har gjort det nogle uger nu, noget vi også gjorde, da børnene var små. Lige for øjeblikket er vi i gang med Johannes-evangeliet. Skærtorsdag og Langfredag vil vi læse lidelsesberetningerne og naturligvis slutte med opstandelsesfortællingerne påskedag og 2. påskedag.

I MORGEN ER det Palmesøndag. I evangeliet fortælles om kvinden, der bryder ind i rummet, hvor Jesus sidder til bords.

Han er samlet som så ofte før over et måltid med en gruppe mennesker. Altså nøjagtigt det, vi ikke må i disse coronatider!

Kvinden afbryder måltidet ved at hælde en kostbar nardusolie ud over Jesu hoved. En gestus, som de tilstedeværende fortørnes over, for den dyre olie kunne jo være solgt og pengene givet til de fattige. Men Jesus affejer dem og peger med salvingen på sin begravelse, hvor det også var skik at salve den døde. Som han siger: De fattige har I altid hos jer, men mig har I ikke altid. Jesus forudsiger her sin egen død.

I JOHANNES-EVANGELIET fremgår det, at kvinden er søsteren til Marta og Lazarus, ham Jesus opvakte fra de døde.

I Markus-evangeliet er hun en prostitueret, men uanset hvem hun er, fremhæver Jesus, at det, kvinden gør, skal fortælles til minde om hende. Og hendes handling minder da også om hans egen generøsitet, når han gavmildt strør sit ord ud til højre og venstre, og når han i en tjeners skikkelse giver sit liv for menneskeheden langfredag fremfor at lade sig udråbe til den jordiske kongeskikkelse, som de så længe havde ventet på.

Måske er han det eneste sande menneske, der har levet, fordi han levede konsekvent og agtede livet og menneskeheden højere end sig selv.

LAD OS I år bruge påsken til at fordybe os i fortællingen om ham.

På Løjt og Genner kirkers hjemmeside har jeg lagt alle påskens prædiketekster ud med refleksioner og illustrationer fra bl.a. dansk og færøsk kunst: www.loejtsogn.dk og www.gennersogn.dk

Glædelig påske!

Påsken er blevet kaldt den stille uge, og sådan kan vi forsøge at gøre i år - bruge ugen til refleksion og fordybelse i påskens betydning.

Præstetanker

Under coronapandemien har JydskeVestkysten, fire præster og provst Kirsten Sønderby lavet en aftale om, at præsterne på skift skriver en klumme, der både kan læses på jv.dk og i JydskeVestkysten.

Denne gang er det så sognepræst Anette Jensen, Løjt Kirkeby og Genner, der skriver. Provst Kirsten Sønderby indledte, og hun blev efterfulgt sognepræst Robert Strandgaard Andersen, Hjordkær.

I de kommende uger er det Jens Kvist og Jørgen Jørgensen, der har ordet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce