Annonce
Indland

Pædagoger er handlingslammede over for gråzoneprostitution

Når udsatte unge på opholdssteder sælger sex for cigaretter, stoffer og andre gaver, føler pædagogerne sjældent, at de har redskaberne til at håndtere det.

Pædagoger aner ikke, hvad de skal stille op, når unge på opholdssteder bytter sig til cigaretter, stoffer, husly og andre ydelser for sex. Det skriver Politiken.

Behandlingscenteret LivaRehab har i forbindelse med et undervisningsforløb spurgt en række pædagoger, lærere og socialrådgivere om deres erfaringer med den såkaldte gråzoneprostitution, som er udbredt på døgninstitutioner og opholdssteder.

Ni ud af 10 har erfaringer med de unges salg af sex, men kun en tredjedel mener, at det har redskaber til at håndtere det.

LivaRehab arrangerer onsdag en høringskonference på Christiansborg, hvor Flora Ghosh, leder af LivaRehab håber, at politikerne vil få øjnene op for problemet.

»Det skal ikke være den enkelte pædagogs personlige holdning og moralske kompas, der skal afgøre, om man skal handle, når man formoder, at et barn eller en ung er i gråzoneprostitution. Der skal være en samlet, koordineret indsats, så socialarbejdere ved, hvordan de skal forholde sig til problemet,« siger hun til Politiken.

1-2 procent af en gennemsnitlig ungdomsårgang har fået betaling for sex, viser flere undersøgelser, der samtidig slår fast, at det langt oftest er unge med andre sociale udfordringer, der prostituerer sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce