Annonce
Debat

Pærer og bananer

Annonce

Læserbrev: Den erfarne lokale politiker Hans Erik Møller (S) har sat sig i position som førerhund. Valgkampen er indledt.

Det er Torvegade 6, der holder gang i debatten. Sagen er sendt i høring, hvorfor det nu er tid at afvente indkomne kommentarer. Herefter er der tid til en ny runde i byrådssalen.

Hans Erik Møller finder anledning til at skyde på DF med hensyn til, at DF skulle løbe fra sine udtalelser fra sidste valgkamp. Han henviser til udtalelser om ikke at tillade højt byggeri i bymidten. Disse udtalelser faldt i forbindelse med debatten om Museumspladsen. Så hvem er det, der sammenligner pærer og bananer?

Med hensyn til Olfert Krogs (DF) forslag om at bygge, og bygge højt, på Hjertingvej, så er det efter min mening en god idé. Der har før i tiden været boliger i området og kreaturerne, der i dag går og græsser på arealerne, kan vel flyttes lidt. Samfundet er vel til for menneskerne.

Sluttelig nævner Hans Erik Møller helhedsplanen, som blev nedstemt i byrådet. Planen var fremsat som benspænd for Torvegade 6-sagen, hvorfor helhedsplanen ikke fik den opmærksomhed, som den kunne fortjene.

Det er vel en mulighed at sætte et forslag om en helhedsplan op igen? Den står vel ikke og falder med Torvegade 6 sagen? Der er stadig store byggemuligheder i bymidten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce