Annonce
Læserbrev

Pøbelvælde i Havedområdet

Læserbrev: Man binder dem på mund og hånd.

Modstanderne mod 18 kæmpe havturbiner i Haved-området har på deres matrikler opsat bannere for at gøre opmærksom på deres modstand mod RVB-foreningens projekt.

I nattens mulm og mørke er åbenbart organiserede mørkemænd trængt ind på modstandernes ejendomme, hvor de har vandaliseret og ødelagt deres bannere til 1000 kroner pr. styk.

Det passer åbenbart ikke en udannet, lokal pøbel, at andre borgere offentligt udtrykker modstand mod den udemokratisk funderede RVB-forening og Vattenfalls vandaliserende projekt med disse kæmpe industrianlæg i marskens følsomme natur.

Man fristes til at betegne disse 18 kæmpe havturbiner som ”kæmpe kødhakkere”, når man tænker på marskens standfugle og på fugletrækkene, der to gange årligt skal flyve gennem disse monstre.

Der må være nogle mennesker, der ved, hvem denne pøbel er, som har forøvet dette uacceptable hærværk i Haved.

Denne usle pøbel og deres medvidere forsøger at knægte den frie meningsdannelse og -tilkendegivelse med udemokratiske metoder.

Hvad risikerer man mon fremover ved at udtrykke sin modstand og afsky for disse bøllers hærgen?

Situationen udstiller for os alle, hvordan nogle få vil berige sig på fællesskabets bekostning, koste hvad det vil, i et lille ellers velfungerende landsbysamfund med levedygtigt foreningsliv og enestående flora og fauna.

Dette lille velfungerende lokalsamfund er nu splittet i atomer.

Hvem vi flytte til området nu?

Her vil RVB-foreningen og Vattenfall fjerne 24 familier og opstille disse monstre i stedet. Det er ikke udvikling. Det er afvikling… men man kan ikke binde ånd.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce