Annonce
Haderslev

Pølsehorn og englehop: Kalorier er kommet på skoleskemaet

Det var disciplinen "siddende squat", der gav Thalia Bondig (t.v), Clara Kørner Nissen (i midten) og Kida Gert Jensen (t.h.) mest sved på panden, og benene måtte strækkes lidt efter 30 sekunder i stillingen. Foto: Jacob Schultz
FN's verdensmål blev gjort håndgribelige, da Gram Skole sendte eleverne ud i et fitnessløb, der havde til formål at lære eleverne om kalorieforbrænding og kalorieindholdet i mad. For de mindste var motivationen pølsehorn, mens de ældre elever havde et højt ønske om at vise vejen for overvægtige.

GRAM: Begge hænder rører jorden, og knæene bøjer i et splitsekund, før de spredte fingre peger mod solen, og fødderne forlader asfalten.

Motivationen for de englehoppende piger, der hører til skolen yngste, er klar:

Der er pølsehorn i sigte.

Elever på Gram Skole gjorde tirsdag formiddag FN's Verdensmål mere håndgribelige, da tavleundervisningen blev skiftet ud med en lektion i kalorieforbrænding og kalorieindhold.

Her var håbet for 7. klasserne, der som ambassadører for FN's verdensmål arrangerede fitnessløbet, blandt andet forsøgt at give de andre elever mere kendskab til mål tre, der sætter fokus på sundhed og trivsel. Og her blev sammenhængen mellem englehop og pølsehorn pludselig klar.

Børnene skulle rundt til en række poster, hvor man gennem øvelser som englehop,armbøjninger og løb på stedet kunne få et klip i sin følgeseddel som bevis på bedriften.

Hvert klip symboliserede det antal kalorier, man havde forbrændt, og ved vejs ende kunne de forbrændte kalorier ombyttes til et stykke frugt, pølsehorn eller fyldt pitabrød alt efter hvor mange kalorier, man havde forbrændt.

Et pølsehorn kostede for eksempel 120 kalorier, mens man ved fem englehop forbrændte seks.

Annonce

Verdensmålsambassadør

  • 7. klasseseleverne på Gram Skole er verdensmålsambassadører, hvilket betyder, at de har forpligtet sig til at arbejde for FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
  • At afskaffe fattigdom, sundhed og trivsel, ligestilling mellem kønnene, mindre ulighed og klimaindsats er blandt verdensmålene.
  • Gram Skole har af kommunaldirektøren fået til opgave at finde idéer til, hvordan man finder løsninger på nogle af de udfordringer, der skitseres i verdensmålene. Fitnessløbet var et forslag til, hvordan man kunne mindske antallet af overvægtige.

Overvægtige skal også have et godt liv

En lyshåret pige passerer i løb de englehoppende børn, fortsætter rundt om et hjørne og griber i spring fat om et håndtag på en af legepladsens redskaber, som hun svinger rundt i, mens hun med hovedet nedad forklarer, at hun er håndboldpige og altså ikke gymnast, som man kunne tro.

Efter et par ture på det roterende redskab springer den energiske elev ned for blot at holde det høje aktivitetsniveau med et halv minuts siddende squat.

Selv om det hele ligner leg, er der alvor bag for 10-årige Clara Kørner Nissen, hvis motivation for at kaste sig over aktiviteterne strækker sig længere end til pølsehorn.

- Jeg gør det, for at de overvægtige også får et godt liv, siger hun og uddyber:

- Vi kan hjælpe de overvægtige, der er bange for at gå i motionscentret. De er måske bange for at vise sig der eller frygter, at nogle folk har fordomme om dem. Dem hjælper vi ved at vise, at der er andre måder at bevæge sig på, siger 4. klasseseleven.

Slik erstattes af æbler

Arrangørerne bag verdensmålsarrangementet er skolens syvendeklasser. De har som følge af ambassadørudnævnelsen udviklet dagens fitnessløb med ønsket om at hjælpe overvægtige.

En af disse er 13-årige Avrin Nabo. Hun står og hjælper de yngre elever med at klippe udmærkelsen på deres følgeseddel som dokumentation for de forbrændte kalorier.

Inden undervisningen satte fokus på det tredje verdensmål, var hendes kendskab til overvægt begrænset.

- Jeg blev ret overrasket, ja faktisk chokeret, da jeg fandt ud af, at man kan blive syg af at være overvægtig, siger Avrin Nabo, der som følge deraf også har set på sin eget kost:

- Jeg spiser mere frugt nu. Særligt æbler.

Er fredagsslikket så droppet?

- Nej, jeg må egentlig spise slik, når jeg vil, men jeg spiser mindre nu for at passe på, at jeg ikke bliver overvægtig og undgå at blive syg, fortæller verdensmålsambassadøren.

Sofia Bruunsgaard (i pink jakke) morede sig med at lave englehop. Formålet med løbet stod ikke helt skarpt for hende, men hun vidste, at mange englehop kunne kaste et pølsehorn af sig. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge måtte trække sig fra Sygehus Sønderjylland: Nu huserer han andre steder i landet

Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce