Annonce
Haderslev

Pølsehorn og englehop: Kalorier er kommet på skoleskemaet

Det var disciplinen "siddende squat", der gav Thalia Bondig (t.v), Clara Kørner Nissen (i midten) og Kida Gert Jensen (t.h.) mest sved på panden, og benene måtte strækkes lidt efter 30 sekunder i stillingen. Foto: Jacob Schultz
FN's verdensmål blev gjort håndgribelige, da Gram Skole sendte eleverne ud i et fitnessløb, der havde til formål at lære eleverne om kalorieforbrænding og kalorieindholdet i mad. For de mindste var motivationen pølsehorn, mens de ældre elever havde et højt ønske om at vise vejen for overvægtige.

GRAM: Begge hænder rører jorden, og knæene bøjer i et splitsekund, før de spredte fingre peger mod solen, og fødderne forlader asfalten.

Motivationen for de englehoppende piger, der hører til skolen yngste, er klar:

Der er pølsehorn i sigte.

Elever på Gram Skole gjorde tirsdag formiddag FN's Verdensmål mere håndgribelige, da tavleundervisningen blev skiftet ud med en lektion i kalorieforbrænding og kalorieindhold.

Her var håbet for 7. klasserne, der som ambassadører for FN's verdensmål arrangerede fitnessløbet, blandt andet forsøgt at give de andre elever mere kendskab til mål tre, der sætter fokus på sundhed og trivsel. Og her blev sammenhængen mellem englehop og pølsehorn pludselig klar.

Børnene skulle rundt til en række poster, hvor man gennem øvelser som englehop,armbøjninger og løb på stedet kunne få et klip i sin følgeseddel som bevis på bedriften.

Hvert klip symboliserede det antal kalorier, man havde forbrændt, og ved vejs ende kunne de forbrændte kalorier ombyttes til et stykke frugt, pølsehorn eller fyldt pitabrød alt efter hvor mange kalorier, man havde forbrændt.

Et pølsehorn kostede for eksempel 120 kalorier, mens man ved fem englehop forbrændte seks.

Annonce

Verdensmålsambassadør

  • 7. klasseseleverne på Gram Skole er verdensmålsambassadører, hvilket betyder, at de har forpligtet sig til at arbejde for FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
  • At afskaffe fattigdom, sundhed og trivsel, ligestilling mellem kønnene, mindre ulighed og klimaindsats er blandt verdensmålene.
  • Gram Skole har af kommunaldirektøren fået til opgave at finde idéer til, hvordan man finder løsninger på nogle af de udfordringer, der skitseres i verdensmålene. Fitnessløbet var et forslag til, hvordan man kunne mindske antallet af overvægtige.

Overvægtige skal også have et godt liv

En lyshåret pige passerer i løb de englehoppende børn, fortsætter rundt om et hjørne og griber i spring fat om et håndtag på en af legepladsens redskaber, som hun svinger rundt i, mens hun med hovedet nedad forklarer, at hun er håndboldpige og altså ikke gymnast, som man kunne tro.

Efter et par ture på det roterende redskab springer den energiske elev ned for blot at holde det høje aktivitetsniveau med et halv minuts siddende squat.

Selv om det hele ligner leg, er der alvor bag for 10-årige Clara Kørner Nissen, hvis motivation for at kaste sig over aktiviteterne strækker sig længere end til pølsehorn.

- Jeg gør det, for at de overvægtige også får et godt liv, siger hun og uddyber:

- Vi kan hjælpe de overvægtige, der er bange for at gå i motionscentret. De er måske bange for at vise sig der eller frygter, at nogle folk har fordomme om dem. Dem hjælper vi ved at vise, at der er andre måder at bevæge sig på, siger 4. klasseseleven.

Slik erstattes af æbler

Arrangørerne bag verdensmålsarrangementet er skolens syvendeklasser. De har som følge af ambassadørudnævnelsen udviklet dagens fitnessløb med ønsket om at hjælpe overvægtige.

En af disse er 13-årige Avrin Nabo. Hun står og hjælper de yngre elever med at klippe udmærkelsen på deres følgeseddel som dokumentation for de forbrændte kalorier.

Inden undervisningen satte fokus på det tredje verdensmål, var hendes kendskab til overvægt begrænset.

- Jeg blev ret overrasket, ja faktisk chokeret, da jeg fandt ud af, at man kan blive syg af at være overvægtig, siger Avrin Nabo, der som følge deraf også har set på sin eget kost:

- Jeg spiser mere frugt nu. Særligt æbler.

Er fredagsslikket så droppet?

- Nej, jeg må egentlig spise slik, når jeg vil, men jeg spiser mindre nu for at passe på, at jeg ikke bliver overvægtig og undgå at blive syg, fortæller verdensmålsambassadøren.

Sofia Bruunsgaard (i pink jakke) morede sig med at lave englehop. Formålet med løbet stod ikke helt skarpt for hende, men hun vidste, at mange englehop kunne kaste et pølsehorn af sig. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce