Annonce
Aabenraa

Pønser på husbåde: Sejlklub vil lade folk flytte på vandet

Tilbage i 2018 var der planer om at lave husbåde i Vejle Lystbådehavn, og der lå også en udstillingsbåd i nogle måneder. Det endte dog med, at politikerne i sidste ende sagde nej til projektet. Arkivfto: Yilmaz Polat
Hvis det står til Aabenraa Sejl Club, bliver der i løbet af de næste par år lagt seks husbåde ud ved lystbådehavnen i Aabenraa. Det skal ske som et led i en udviklingsplan for havnen. Men først skal kommunen lige være med på idéen.

Aabenraa: Hvis der er noget, som kan trække boligkøberne til, så er det havudsigt.

Derfor går Aabenraa Sejl Club nu med planer om - i samarbejde med Randers-virksomheden Zunshine Living - at skabe rammerne for op til seks husbåde, der skal laves på lystbådehavnen i Aabenraa. Det sker som et forsøg på at bevare havnen, fortæller sejlklubbens formand, Jens Christian Clausen.

- Vi må nok erkende, at vi har en stor udfordring i forhold til, at en stor del af vores medlemmer er oppe i årene. Den gamle opskrift på en lystbådehavn medfører ikke til et naturligt generationsskifte. Derfor prøver vi at gå nye veje for at bevare det her dejlige miljø på anden vis. Folk vil jo gerne have udsigt til vand, så det her er en måde at overleve på, siger han.

Klubben har tidligere prøvet at charme potentielle nye medlemmer med arrangementet "Vild med vand", men det har ikke haft den ønskede effekt.

- Nu har vi prøvet det i tre år og brugt 40 af vores ildsjæle på at arrangere sådan en lørdag. Og selvom vi har haft måske 10.000 besøgende over de tre år, kan vi i kartoteket ikke henføre ét eneste medlem, som kommer fra den indsats. Så nu må vi prøve noget andet. Det her er en måde at få nogle nye medlemmer og noget husleje i kassen, og vi har ingen omkostninger, siger Jens Christian Clausen.

Annonce

Tre modeller

Hvis projektmagerne får de nødvendige tilladelser på plads, vil der være tale om moderne husbåde, der ifølge producenten kendetegnes ved synkefri platform og en godkendelse som helårsbolig.

Der tilbydes tre forskellige modeller af varierende størrelse og i alt ni forskellige modelvarianter. Priserne varierer fra knap to millioner kroner til knap 3,5 millioner kroner, og det er inklusiv levering, udlægning, forankring og tilslutning til el, vand og kloak.

Derudover skal man blandt andet betale for leje af bådplads. Dog skal der ikke betales ejendomsskat.

Dialog med kommunen

Tanken er at de seks husbåde i forskellige størrelser skal lægges ud i takt med, at de sælges. Hvis de alle bliver realiseret, vil de optage en bro, hvor der normalt ville være plads til 20 mindre både.

- Og så har vi stadigvæk 300 pladser, siger Jens Christian Clausen.

Ifølge formanden har Kystdirektoratet, som er myndighed på vandet, allerede sagt god for det. Men projektet kræver også kommunens godkendelse.

- Men vi er selvfølgelig i fuld gang med det, for vi skal også have lavet tilslutning på alle mulige måder, da der jo er tale om helårsboliger, siger Jens Christian Clausen.

Husk virksomhederne

Formand for vækstudvalget for land og by, Philip Tietje (V), er som udgangspunkt positiv.

- Bosætning er jo godt. Men vi skal være meget opmærksomme på, hvad det vil betyde for de eksisterende virksomheder i området. Det skal være sådan, at de virksomheder, der har etableret sig og investeret dernede, har sikkerhed for, at de kan blive ved, selvom vi skulle give tilladelse til husbåde. Risikerer de eksempelvis pludselig at få klager for larm eller støv? Det er den slags ting, vi skal være helt skarpe på, siger Philip Tiejte.

I forvaltningen er man opmærksom på projektet.

- Vi tager gerne en dialog med Aabenraa Sejl Club om, hvordan de kan søge en byggetilladelse – for der er ingen tvivl om, at de skal have en byggetilladelse. Umiddelbart synes jeg, der er en del ubesvarede spørgsmål med hensyn til håndtering af spildevand, drikkevandsforsyning, affald og så videre, men det tager vi en dialog om, siger Jane Petersen, teamleder i kommunens BYG-afdeling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce