Annonce
Aabenraa

P-kaos ved UC Syd: Problemer er størst ved skolestart

Nogle parkeringer er lidt uortodokse.Foto: Claus Thorsted
Der er godt fyldt med biler omkring UC Syds campus i Aabenraa, og nogle elever parkerer på dyrskuepladsen. En læser spørger gennem Aaben By, hvorfor der ikke er flere P-pladser ved byens uddannelsesinstitutioner.

AABENRAA: Da Aabenraa Kommune for et par år siden undersøgte behovet for parkeringspladser i byen, var konklusionen, at der er pladser nok til at opfylde behovet.

Men det er ikke nogen garanti for, at der altid er p-pladser lige der, hvor folk gerne vil parkere.

En af læserne, Kirsten Jensen, har gennem Aaben By stillet spørgsmålstegn ved, om der er p-pladser nok i forbindelse med uddannelsesstederne i byen.

- Aabenraa vil gerne være campus by, så må der også være p-pladser nok i nærheden af uddannelsessteder, skriver hun.

Hans Christian Nedobrowsky, der er kommunikationschef på UC Syd, fortæller, at den nye campus i Aabenraa har alle de p-pladser, den er blevet lovet af kommunen.

- I begyndelsen af skoleåret oplever vi, at eleverne kommer i hver deres bil, og nogle må ty til at parkere på dyrskuepladsen. Men længere hen på året er det ikke noget problem, fortæller han.

- Mange af eleverne kommer i praktikforløb, og vi opfordrer også eleverne til at køre sammen. Derfor er der færre biler, når skoleåret først for alvor er i gang.

Annonce

Aaben By

  • Aaben by er et projekt fra JydskeVestkysten i Aabenraa, som giver dig mulighed for at få indflydelse på de artikler, vi laver.
  • Skriv til os, hvis du har et spørgsmål til en af vores artikler, hvis du er nysgerrig efter et særligt emne, eller hvis du bare undrer dig over noget i din by eller kommune.
  • Vi besvarer mindst ét spørgsmål om ugen og giver også vores læsere mulighed for at stemme på de bedste forslag til emner, vi kan tage op.
  • Konkret finder du spørgeformularen under vores artikler på jv.dk. Desuden kan du gå ind på redaktion.jv.dk/aabenby og stille dine spørgsmål. Her kan du også læse mere om projektet.

Opfordringer

UC Syd, der har sygepleje- socialrådgiver- og pædagog-uddannelser i Aabenraa, gør en aktiv indsats for at mindske mængden af biler.

- Vi har infoskærme rundt om på skolen, som vi blandt andet bruger til at opfordre eleverne til at tage offentlige transportmidler i skole eller arrangere fælles kørsel, fortæller Hans Christian Nedobrowsky.

- Vi kan også bruge parkeringspladsen ved Dronning Margrethesvej overfor vores gamle bygninger. Kommunen er blevet færdig med stien fra denne p-plads til vores nye campus, understreger han.

Spærret P-plads

Ved social- og sundhedsskolen på Bjerggade i Aabenraa kan det også være svært at finde en p-plads for eleverne.

Situationen er i øjeblikket forværret af, at p-pladsen både foran og bag ved Folkehjem er spærret, fordi kommunen er ved at lave området om.

P-pladsen bag Folkehjem åbnes dog igen ved årsskiftet. På Sosu-skolens hjemmeside gøres eleverne opmærksom på alternative muligheder for parkering.

Der er rift om P-pladserne ved ved UC Syd Campus i Aabenraa. Foto: Claus Thorsted

Både de officielle og de uofficielle p-pladser er i brug en torsdag formiddag i september.Foto: Claus Thorsted
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce