Annonce
Kolding

P-vagters skærpede kontrol af udenlandske lastbiler har virket

Det har haft god effekt at intensivere kontrollen af ulovligt parkerede lastbiler på kommunens rastepladser og veje i industrikvarterne. Arkivfoto: Jakob Schultz
I december sidste år skruede Kolding Kommune op for kontrollen med udenlandske chaufførers ulovlige sovepauser på kommunens rastepladser og veje. Flere virksomheder har også stillet faciliteter til rådighed for chaufførerne. Det har virket.

Kolding: Skærpet kontrol med udenlandske chaufførers ulovlige parkering og overnatning på kommunens rastepladser og veje i især industrikvartererne har båret frugt.

- Jeg synes ligefrem godt, vi kan kalde det en succeshistorie, siger formanden for teknik- og klimaudvalget Jakob Ville (V) nu et halvt år efter, at kommunen fyrede voldsomt op under parkeringskontrollen i weekenden og aftentimerne i industriområderne. Det var Enhedslistens Benny Dall, der foreslog den systematiske kontrol i værksat.

Dengang var de parkerede lastbiler med hvilende og overnattende udenlandske chauffører, som slog lejr på kommunens rastepladser og veje, et stort problem - og politisk var der en ophedet debat om, hvorvidt kommunen skulle tillade Koldings transportvirksomheder at indrette sovehuse til de udenlandske - og derfor meget lavtlønnede - chauffører, så de i stedet kunne holde deres lange, lovpligtige hvil på 45 timer her.

Annonce

Sjældne bøder

  • I den første måned af 2019 blev der uddelt 28 parkeringsafgifter og uddelt foldere til udenlandske chauffører, som havde parkeret ulovligt på kommunens veje og rastepladser i især industrikvartererne.
  • Siden 24. marts er der kun udskrevet seks afgifter, og det er efterhånden sjældent, at kommunens parkeringsvagter ser, at der parkeres ulovligt. Der uddeles fortsat foldere med anvisning af langtids-p-pladser for lastbiler.
  • Der har ikke været gengangere blandt de chauffører, som har parkeret ulovligt.

Stikprøver

Nu viser det sig, at den styrkede kontrol har haft så god effekt, at by- og udviklingsforvaltningen anbefaler politikerne at reducere den til stikprøver frem for hyppig overvågning.

- Jeg synes, det er en rigtig god idé, at vi anvender ressourcerne dér, hvor der er brug for dem. Og hvis det så viser sig, at problemet vokser igen, så må vi også skrue op for kontrollen igen, siger Jakob Ville forud for, at politikerne skal tage stilling til anbefalingen.

I løbet af de seneste måneder har kommunens p-vagter - eller cityassistenter, som de hedder nu - udover at uddele flere p-afgifter til de udenlandske chauffører også omdelt foldere på fem sprog med kort, som viser, hvor der findes langtidsparkering for lastbiler.

- Jeg havde frygtet, at der skulle mere til. Men jeg tror også generelt, at vognmændene gør en indsats, fordi de er interesserede i at gøre det rigtigt, siger Jakob Ville.

Sover i Vejle

By- og udviklingsforvaltningen har ikke i de sidste to år modtaget anmeldelser eller klager over ulovlig overnatning hos transportvirksomhederne, så der har ikke været grundlag for at forlange adgang til virksomhederne for at undersøge, om der var forhold af ulovlig karakter. Det er nemlig ikke lovligt at overnatte i industribygninger.

Til gengæld har kommunen givet tilladelser til, at nogle transportvirksomheder har kunnet indrette såkaldte velfærdsfaciliteter til deres chauffører i form af køkkener, toiletter, bad, vaskerum og opholds- og hvilerum, men egentlige overnatningspladser er der ikke tale om.

Et enkelt transportfirma, Contrans, har valgt at købe en ejendom i Vejle, hvor deres chauffører lovligt må overnatte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Berusede unge bilister på stribe

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce