Annonce
Aabenraa

Padborg skal også have en Stafet for Livet

Hver Stafet for Livet får sin egen lysfest. arkivfoto
Kræftens Bekæmpelse holder informationsmøde onsdag 23. oktober i Grænsehallerne for at lodde interessen for en lokal Stafet for Livet i Padborg eller Kruså næste år.

Padborg: Kunne man forestille sig en Stafet for Livet i Padborg? Det skal et åbent informationsmøde i Grænsehallerne i Kruså onsdag 23. oktober give et svar på.

Det er Kræftens Bekæmpelse, der spørger lokalbefolkningen.

- Både hvis man har lyst til engagere sig som frivillig i planlægningen, hvis man gerne vil stille hold, eller hvis man bare er nysgerrig efter at vide, hvad Stafet For Livet er, fortæller projektkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Mette Nielsen om det første indledende møde.

Der findes allerede "Stafetter" i både Aabenraa og Haderslev.

- Haderslev er helt usædvanlig, hvad angår antallet af deltagere. Men i mange mindre byer giver det faktisk mere mening at etablere en Stafet. Vi kan nemlig se ved de øvrige arrangementer i landet, at deltagerne er meget lokalt forankret. Cirka halvdelen af dem kommer indenfor en radius af fem kilometer. Det er således de meget lokale samfund, der bærer bedst, forklarer Mette Nielsen.

Annonce

Stafet for Livet

Stafet for Livet er et 24 timers arrangement, der skal give håb og støtte til alle, der er berørt af kræft.

Det er Kræftens Bekæmpelse, der står bag. Målet med Stafet for Livet er at samle ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Stafet for Livet skal markere, at ingen bør kæmpe alene mod kræft. Holdene har mindst én deltager på banen under hele stafetten, og alle kan være med - om man kan løbe en maraton eller blot gå nogle få runder.

Stafet For Livet åbnes med en runde, hvor Fighterne i de gule trøjer går forrest. Fighterne er tidligere og nuværende kræftpatienter, der ved, hvad det vil sige at kæmpe.

Kræver opbakning

Hun erkender, at det også kan blive for småt - men mindre byer eller lokal-områder med ca. 10.000-20.000 indbyggere er en optimal størrelse for en Stafet for Livet.

Om der kan sendes en Stafet for Livet afsted i Padborg-Kruså afhænger af opbakningen.

- Det kræver en del frivillige, både til planlægningen og det praktiske arbejde i forbindelse med afviklingen. I første omgang skal vi finde ud af, om der overhovedet er interesse for at lave en Stafet for Livet. Dernæst oprettes en styregruppe på en 10-12 personer. Og så håber vi at kunne byde velkommen til den første stafet til Kruså eller Padborg i 2020 og dermed give håb og støtte til alle, som er berørt af kræft.

Om der så i sidste ende kan stables en Stafet for Livet på benene i Padborg eller Kruså, afhænger af de ønsker og forventninger, lokalområdet stiller til arrangementet.

- Og så afhænger det ikke mindst af, om vi kan motivere borgerne - både som frivillige og som deltagere, lyder det fra Mette Nielsen, der tilmed har en skjult dagsorden med at foreslå Padborg og Kruså som nyt sted for en Stafet:

Mænd og tyskere

- Det skal ingen hemmelighed være, at vi også har kigget på de mange transportvirksomheder i området. Det kan godt være, at det er en typisk fordom, jeg har, men der er tale om mange "mande-tunge" arbejdspladser - og vi vil faktisk rigtig gerne have mændene med. Vi ved godt, at det ikke er alle arrangementer i Kræftens Bekæmpelse, der tiltaler mændene lige meget, men det lykkes egentlig rimelig godt med Stafet for Livet, så selvfølgelig ligger deri også en interesse.

Og så kunne det være, at en Stafet for Livet gav de tyske naboer lidt inspiration.

- Stafet for Livet er et amerikansk koncept, der indtil videre har bredt sig til 27 lande. Men Tyskland er ikke blandt dem. Så måske kan en Stafet i Padborg lokke et par tyskere over grænsen, så de kan se, hvad det hele går ud på, bemærker Mette Nielsen.

Kræftens Bekæmpelse inviterer til et borgermøde på onsdag for at lodde stemninge for en Stafet for Livet i Padborg eller Kruså. arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce