Annonce
Tønder

Padel-feberen vokser: Planer om padelbaner i to nye byer

Bredebro Idrætscenter vil gerne etablere to padelbaner i den ene ende af hal 2. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
I øjeblikket kan du spille padel i Tønder og Løgumkloster, og der er planer om en bane i både Toftlund og Skærbæk. Nu melder to nye byer sig på padel-banen.

Bredebro/Højer: Sjældent er en sport vundet så hurtigt frem, som padel gør i Tønder Kommune i øjeblikket. Sidste år blev baner i Løgumkloster og Tønder taget i brug, et padelcenter åbner snart i Tønder, og nu er der padel-planer i fire andre byer.

Tidligere har Skærbækcentret og Toftlund Idrætsforening fortalt om padelbane-ønsker, og nu er der også planer i både Bredebro og Højer.

Politikerne i Tønder Kommunes kultur- og fritidsudvalg godkendte på det seneste møde et tilskud til en renovering af gulvet i hal 2 i Bredebro Idrætscenter. Her ønsker centret at etablere to padelbaner i den ene ende, mens der i den anden ende skal være tre badmintonbaner og en minibane, hvor der kan spilles håndbold eller fodbold.

Annonce

- Det er blandt andet, fordi vi ikke kan fylde hallerne ud med traditionel sport længere, og så selvfølgelig fordi at padel er i en voldsom fremgang lige nu. Og der tyder det på, at man skal med, fortæller centerleder Flemming Jordt om, hvorfor centret ønsker padelbanerne.

Endnu har centret ikke hele finansieringen på plads, men målet er, at de to padelbaner kan tages i brug allerede i år.

Flemming Jordt ser lokale borgere samt Visby IF og Bredebro IF benytte sig af de to padelbaner.

-  Men også turister fra campingpladsen og andre i området selvfølgelig, påpeger han.

I fuld sving

I Højer er det Højer IF, der barsler med ønsket om en padelbane, der skal ligge ved Marskhallen.

- Det er det nye sort inden for sportens verden, og vi vil gerne prøve at følge med, siger Katja Nielsen, der er formand for idrætsforeningen.

- Vi er i fuld sving med at søge nogle forskellige fonde. Så håber vi på, det kan lykkes den vej igennem, fortæller formanden, der håber, at en bred målgruppe vil benytte banen, når den engang står klar ved Marskhallen.

- Vi håber, at vi kan favne bredt. At det både vil være unge og ældre, siger hun.

I Højer håber man, at de første padelslag gennemføres senere i år på en lokal bane.

- Hvis alt går vel, så håber vi, at den er klar i efteråret - slutningen af året, fortæller Katja Nielsen.

Højer IF havde søgt om støtte fra en Bevæg dig for livet-pulje, men da kultur- og fritidsudvalget skulle behandle sagen, valgte politikerne at udskyde en afgørelse. De ønsker et overblik over de forskellige padelbane-ansøgninger, der eventuelt lander hos kommunen i den kommende tid.

-   Det er jo in lige nu, og det skal vi selvfølgelig også understøtte ud fra det, vi selvfølgelig kan. Men vi vil godt lige have det afsøgt, fortæller formand for kultur- og fritidsudvalget, René Andersen fra Tønder Listen.


- Det er blandt andet, fordi vi ikke kan fylde hallerne ud med traditionel sport længere, og så selvfølgelig fordi at padel er i en voldsom fremgang lige nu. Og der tyder det på, at man skal med.

Flemming Jordt, centerleder i Bredebro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Endelig liv i posthuset igen: Brødre er klar med ny restaurant

Annonce