Annonce
Kolding

Padelcenter har fået forrygende start og gør klar til at udvide med 12 nye baner

Bestyrelsesmedlem i KIF Padel Club og en af initiativtagerne til foreningen, Morten Bugge (i midten), er godt tilfreds med, at foreningen kun få måneder efter, at den åbnede, har 350 medlemmer. Han forventer, at der står yderligere 12 indendørs padelbaner klar ved padelcentret i sydbyen om et års tid. Arkivfoto: Casper Vagner Christensen
Siden KIF Padel Club åbnede for sine i alt ni baner ved Sydbank Arena, er medlemmerne strømmet til. Nu forbereder man etableringen af yderligere 12 nye baner og sætter en række nye initiativer i søen.

Kolding: Kun få måneder efter at foreningen KIF Padel Club tog imod sine første medlemmer på banerne i Sydbank Arena i foråret, arbejder man i bestyrelsen for at søsætte næste etape af padelcentret.

Det fortæller bestyrelsesformand og en af initiativtagerne til foreningen, Morten Bugge, der også kan oplyse, at padelforeningen har fået en glimrende opstart med foreløbig omkring 350 medlemmer.

Han forklarer, at det hele tiden har været planen, at de otte indendørs og enlige udendørs padelbaner skulle suppleres med endnu flere indendørs baner. Dette er man ved at gøre forarbejdet til, og går alt vel, håber han, at de nye baner kan tages i brug efter sommerferien næste år.

Annonce

- Der er en voldsom efterspørgsel på padel, og Kolding kan nemt holde til at få nogle flere baner. Det er ikke bare et modefænomen, men en sport, der har udviklet sig over 30 år. Det bliver kæmpestort, og at vi udvider, betyder bare, at vi kommer til at matche den efterspørgsel, vi regner med at se, siger Morten Bugge.


Det gør jo, at for eksempel unge mennesker kan spille for 100 kroner om måneden hos os.

Morten Bugge, KIF Padel Club


Før udvidelsen bliver en realitet, skal Kolding Kommune overtage den sidste del af campingpladsen ved siden af Sydbank Arena, pladsen skal ryddes, og siden skal der udarbejdes en ny lokalplan for området, der også kommer til at huse flere andre sportsfaciliteter.

Alle kan være med

- For os er det væsentligt, at der er god plads, så alle vores medlemmer kan spille, siger Morten Bugge, der også fremhæver, at foreningen kan tilbyde mere prisvenlige medlemskontingenter, end man kender det fra kommercielle padelcentre.

- Det gør jo, at for eksempel unge mennesker kan spille for 100 kroner om måneden hos os, lyder det fra bestyrelsesrepræsentanten.

Foruden etableringen af de mange nye baner har klubben også flere andre nye initiativer på vej. Efter sommerferien etableres der således hold for unge, for kvinder og for mænd, så man kan "gå til padel", hvor man får organiseret undervisning og dermed kan forbedre og udvikle sit spil.

Morten Bugge forklarer, at det langt fra kun er midaldrende mænd, der spiller padel i klubben. Der er kommet mange kvinder og unge med, og medlemmerne repræsenterer alle aldersgrupper.

De cirka 350 medlemmer, som er kommet til i løbet af de første måneder er ganske tilfredsstillende, siger han.

- Det er en helt ny forening, så det er vi meget tilfredse med. Men der er plads til flere, siger Morten Bugge, der glæder sig over, at der også er stor interesse fra virksomheder, der ønsker at være sponsor i klubben.

- Det er jo en sport, der er meget hot, så der er mange, der vil være med og kan se muligheden for noget eksponering, siger han.

Annonce
Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kolding

Geografisk Have kæmper mod umulig plante: - Den forsvinder nok aldrig

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

Erhverv For abonnenter

Nichemejeri: 400 ton ost om året tager nu en bæredygtig drejning

Tønder

Politiet havde den store bødeblok fremme til biltræf på Rømø

Annonce