Annonce
Udland

Pakistansk domstol annullerer dødsdom til ekspræsident

Rizwan Tabassum/Ritzau Scanpix
Pervez Musharraf, der blev præsident efter et militærkup i 1999, har fået annulleret en dødsdom fra december.

En dødsdom til Pakistans tidligere præsident Pervez Musharraf er mandag blevet omstødt af retten i den pakistanske by Lahore.

Det oplyser Musharrafs forsvarsadvokat Azhar Saddige ifølge det tyske nyhedsbureau dpa og nyhedsbureauet Reuters.

Musharraf, der sikrede sig posten som pakistansk præsident efter et militærkup i 1999, blev i december idømt dødsstraf af en særlig domstol.

Retten i Lahore vurderer dog, at oprettelsen af den særlige domstol var forfatningsstrid og ulovlig. Det oplyser forsvarsadvokaten.

- Retten i Lahore har annulleret beslutningen om Pervez Musharrafs dom, siger forsvarsadvokaten mandag til Reuters.

Den 76-årige Musharraf blev 17. december sidste år dømt in absentia - det vil sige, at han ikke selv var til stede i retten.

Det skyldes, at han for øjeblikket bor i Dubai, hvor han er i eksil.

- Musharraf ønskede at afgive forklaring i sagen og var klar til at rejse til Pakistan, men han ønskede et vist niveau af sikkerhed, som ikke blev opfyldt, sagde Musharrafs advokat efter dommen.

Den særlige domstol fandt i december Musharraf skyldig i landsforræderi. Sagen mod ekspræsidenten havde verseret siden 2013.

Den tidligere general tog magten i 1999, da han væltede premierminister Nawaz Sharifs daværende regering. Han var præsident fra 2001 til 2008.

Musharraf var politisk moderat og provestlig. Han støttede USA's "krig mod terror" efter angrebene i New York og Washington den 11. september 2001.

Dette blev stærkt kritiseret af religiøse partier i Pakistan og udløste islamistisk vold i Pakistan i en årrække. Han var selv udsat for tre islamistiske attentater i de ni år, han var ved magten.

Sagen mod ham gælder en periode i 2007, hvor Musharraf satte forfatningen ud af kraft og indførte undtagelsestilstand i flere uger. Nationalforsamlingen blev afsat. Det samme skete med dommerne.

Dommerne erklærede undtagelsestilstanden for ugyldig, da Musharraf forsøgte at forlænge sin tid som præsident.

Da Benazir Bhutto, den første kvindelige premierminister i et muslimsk land, blev dræbt i december 2007, blev modstanden mod Musharraf stærkere.

I august 2008 gik han af som præsident.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Beatles-sange udsat for kor

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce