Annonce
Tarm

Pakkerne hober sig op: Jule- og black friday-indkøb fylder hylderne

Hos Spjald Superkiosk er pakkerne væltet ind, siden Black Friday løb af staben 29. november. Her har indehaver af Spjald Superkiosk, Camilla Christensen, netop modtaget 83 pakker, som skal presses ind på butikkens pakkehylder. Privatfoto.
Pakker i hobetal finder i disse dage veje til postbutikker og pakkeshops rundt om i Ringkøbing-Skjern Kommune. Særligt hos Spjald Superkiosk er man ramt af pakkepostyret; Her fylder pakkerne helt til loftet. Så folk må gerne hente pakkerne hurtigst muligt, siger indehaver Camilla Christensen.
Annonce

SPJALD/RINGKØBING/HEMMET: Hylderne bugner af pakker i postbutikker og pakkeshops rundt om i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I SuperBrugsen i Ringkøbing, Dagli’ Brugsen i Hemmet og hos Spjald Superkiosk er man ramt af efterveerne af Black Friday og julens ankomst i en grad, så det kan mærkes.

Hårdest ramt synes Spjald Superkiosk at være. Siden lørdagen efter Black Friday har butikken været lagt ned af pakker, der bliver ved med at komme ind.

- Her er overdynget med pakker. Folk er ikke så gode til at få dem hentet, lige når de kommer, så det hober sig jo op, siger Camilla Christensen, indehaver af Spjald Superkiosk.

Derfor har hun i tiden efter den 29. november skrevet flere opslag på kioskens Facebook-side, hvor hun gør opmærksom på, at folk godt må lægge vejen forbi efter deres bestillinger.

- Det er rart, at folk bruger min kiosk som posthus, men når pladsen er trang, så kan man godt blive desperat for at få pakkerne hentet, siger hun.

Lige nu er hun da også næsten ved at blive løbet over ende. Et slag på tasken lyder, at der er omkring 350 pakker på hylderne i butikken. Hylderne er måske så meget sagt, for pakkerne fylder op til loftet – og mere til.

- Vi har været nødt til at lukke toilettet ned, for der skal kurvene være, til når postfirmaerne skal sende pakkerne. Men også vores rengøringsrum er lukket ned; der er DAO-pakkerne inde. Det er fuldstændig vildt; jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Camilla med et grin.

Man kunne let fristes til at tænke, at modtagerne ikke har fået besked fra postfirmaerne om, at deres pakker ligger og venter på dem. Men det synes ikke at være tilfældet, vurderer Camilla. Hun har nemlig scannet alle pakkerne igennem igen for at sikre, at en sådan henvendelse ville nå frem.

- Jeg prøver at hjælpe folk, så godt jeg kan, siger hun.

Camilla fortæller, at pakkerne er tilgængelige i butikken hos hende i 10 dage efter modtagelse.

- Jeg har også spurgt Postnord, om de kan sende henvendelse til folk hver dag, hvis de ikke henter pakkerne, for jeg kan bare ikke blive ved med at modtage pakker, siger hun med et grin.

- Så folk må gerne hente pakkerne, når de kan. Helst hurtigst muligt, siger hun.

Fire forskellige postvirksomheder leverer dagligt pakker til Spjald Superkiosk, og det har sat pres på den lille 'postcentral' i disse dage. Et slag på tasken lyder, at der er 350 pakker på hylderne - inklusiv dem i rengøringsrummet. - Jeg har også spurgt Postnord, om de kan sende henvendelse til folk hver dag, hvis de ikke henter pakkerne, for jeg kan bare ikke blive ved med at modtage pakker, siger Camilla Christensen med et grin. Privatfoto.
Annonce

Også andre byer ramt

Spjald Superkiosk er som nævnt ikke alene med store pakkeportioner. Hos Dagli’ Brugsen i Hemmet har man måttet sætte flere fag op, fordi man oplever en fordobling i antallet af pakker:

- Jeg synes, det er lidt sjovt, for det giver en udfordring for os alle. Men folk her er gode til at komme og hente dem samme dag eller dagen efter. Den ros skal de have. Mange kommer også ind og køber lidt ekstra også, så det er positivt, siger salgsassistent Ulla Jensen.

Hos SuperBrugsen i Ringkøbing har man torsdag modtaget ”i hvert fald 500 pakker”, mens man dagen før skulle finde plads til 700.

- Jeg har pakker helt ud i bageriet, siger Anita Nordesgaard, salgsleder i forområdet hos SuperBrugsen i Ringkøbing. Hun vurderer, at der er omkring 1000 pakker på hylderne i øjeblikket.

- Men det er ikke så slemt; det havde vi forventet. Det er kun 14 dage til tre uger, det er sådan. Vi har okay med plads til det, men vi bruger meget tid på at få pakkerne på plads, siger hun og fortæller, at folk her generelt er gode til at få hentet deres pakker.

Her er overdynget med pakker. Folk er ikke så gode til at få dem hentet, lige når de kommer, så det hober sig jo op, siger Camilla Christensen, indehaver af Spjald Superkiosk. Privatfoto.
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Lærerformand opfordrer Koldings lærere til at tage deres forholdsregler: Sådan kan de mindske risiko for at blive smittet

Annonce