Annonce
Indland

Paludan har i flere år søgt om oplysninger på politifolk

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Ifølge Berlingske har Paludan i perioden 2012 til 2019 bedt om aktindsigt i oplysninger på 81 politifolk.

Partileder Rasmus Paludan har i flere år systematisk bedt om aktindsigt i mindst 81 politifolks personaleoplysninger.

Det skriver Berlingske, der har gennemgået udleverede oversigter fra Rigspolitiet. Aktindsigterne er indgivet i perioden 2012 til 2019.

Stram Kurs-lederen har også i mindst 16 tilfælde søgt om aktindsigt i personalemapper på blandt andet politianklagere og jurister, viser oplysninger fra Justitsministeriet, skriver Berlingske.

Desuden har partilederen i 18 tilfælde kørt klagesager mod konkrete betjente. Ingen har sagerne har han dog fået medhold i.

Ifølge Berlingske peger flere politifolk på, at det er paradoksalt, at Paludan gør krav på politiets beskyttelse for at kunne demonstrere, men samtidig forfølger betjentene.

Berlingske har sammenholdt Paludans anmodninger med andre dokumenter. Ifølge avisen tyder det på, at Paludan i en række tilfælde har indhentet personaleoplysninger på de samme politifolk, som har beskyttet ham ved demonstrationer.

I en mail til Berlingske skriver Rasmus Paludan blandt andet, at han værdsætter, hvis politifolk er dygtige til deres arbejde, men at hvis politifolk handler kritisabelt, så vil han som udgangspunkt klage over det.

Han skriver også, at en betingelse for at være offentligt ansat er, at borgerne kan søge aktindsigt i ganske få oplysninger om de ansatte. Han skriver, at politifolk er godt beskyttet mod kritik og klager.

Det er desuden hans opfattelse, at ”en eller flere af Berlingskes anonyme kilder er politifolk, som ønsker med Berlingskes hjælp at påvirke valget ved at sprede fake news.”

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce