Annonce
Sønderborg

Paludan talte med folk på rådhustorvet

Det var lidt som en rockstjerne, der kom til Sønderborg tirsdag. Mange børn og unge fik selfies med You-tube fænomenet og politikeren Rasmus Paludan. Det meste forløbe fredeligt og roligt.

Sønderborg: Efter en sejr i byretten gik advokat og politiker Rasmus Paludan tirsdag eftermiddag en tur på Rådhustorvet i Sønderborg. Mens folk nød et stjerneskud, en caféburger eller en gang nachos med øl og cola - ja, så talte den islam-fjendske partileder for Stram Kurs. Der kom hurtigt en flok på 150-200 især unge og store børn, men alle aldre var repræsenteret. De fleste lignede og lød som tilhængere, mens der også var en flok, der bestemt ikke brød sig om ham.

Han havde ingen megafon, så det var kun der nærmeste, der kunne høre, hvad han talte om. Men det var det sædvanlige om muslimer, der skal ud af Danmark - og alle de "muslimske lortelande".

- Jo er kommet til Sønderborg, fordi jeg desværre ikke kunne komme her i april, som planlagt. Fordi der var en konkret trussel imod mig, sagde Rasmus Paludan. Han ville have demonstreret i Sønderborg i april før folketingsvalget i juni, da han fik cirka 1000 stemmer i Sønderborg-kredsen.

Konstant lod han sig villigt fotografere sammen med børn, unge og voksne. Med sig havde han flere, der optog det næsten to timer lange møde med sønderborgerne.

- Rasmus - er du homoseksuel. For hvis du er det, så er du en minoritet, ligesom muslimerne er en minoritet. Vil du behandles, som du behandler dem? Råbte en mand og gik. Han fik heller ikke et svar.

Annonce

Jeg har tænkt mig at fortsætte med at rejse rundt og møde folk og demonstrere. Det vil jeg gøre lige indtil næste valg.

Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs

Mand ført væk

Rasmus Paludan har i flere år rejst rundt for at tale med danskerne, og uden at pakke noget ind givet udtryk for sin indædte modstand mod muslimer - som han ikke mener hører til i Danmark. Han har længe været beskyttet af Politiets Efterretnings Tjeneste - PET - og der var da også en flok PET-folk med ham på Rådhustorvet.

- Jeg har tænkt mig at fortsætte med at rejse rundt og møde folk og demonstrere. Det vil jeg gøre lige indtil næste valg, og det har jeg også gjort længe før, der var valgkamp, sagde Rasmus Paludan.

Mødet på Rådhustorvet forløb stort set uden ballade - kun da en ung mand ikke ville fotograferes af en fotograf, gik det lidt voldsomt for sig. En af PET-folkene måtte føre den unge mand væk fra Rådhustorvet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce