Annonce
Aabenraa

Panbo protesterer over håndboldbesparelser

Christian Panbo (S) er imod et forslag om at skære i støtten til SønderjyskE. Arkivfoto: Claus Thorsted

Det er et udtryk for bagvendt økonomisk tankegang, når et flertal i kultur- og fritidsudvalget foreslår at spare på sponsorbidraget til SønderjyskE, mener Christian Panbo. Håndboldkvinderne bør netop få hjælp, mens de kæmper for oprykning, mener han.

Aabenraa: Christian Panbo (S) står som den eneste i kultur- og fritidsudvalget ikke bag de foreslåede besparelser frem mod næste budgetlægning.

Udvalget har fundet spareforslag for i alt 1,185 millioner kroner, hvoraf 264.000 foreslås taget fra en sponsoraftale med SønderjyskE. Det er særligt det forslag om at skære i støtten til håndboldkvinderne, der skærer i øjnene.

- Det er jo bagvendt økonomisk tankegang forstået på den måde, at hvis håndboldpigerne var rykket op, så kunne vi måske have sparet på sponsorstøtten. Når man spiller i den bedste række, så kan man tiltrække flere sponsorer og få flere indtægter fra eksempelvis tv-transmission, og så behøver de måske ikke så meget fra kommunens side. Der kunne vi så have kigget på det. Når det så ikke lykkedes, som det desværre ikke gjorde, nytter det jo ikke noget at spare. For det er nu, de har brug for hjælpen, siger Christian Panbo.

Lige som udvalgsformand Lars Kristensen (V), som dog stemte for forslagene, mener han, at det er et forkert signal at sende.

- Det er et forkert signal over for byen, over for den nye hal, vi har bygget, og over for sponsorerne. Tankegangen er helt forkert, siger han.

Han er i øvrigt imod hele tanken om overhovedet at finde besparelser for den ene procent af udvalgets budget - det såkaldte omprioriteringsbidrag.

- Det er så lidt kreativt, og vi kunne bruge vores tid meget bedre end at sidde og lave noget så fjollet som det her. Kommunen har jo penge nok i kassen, siger Christian Panbo.

Annonce

Det er et forkert signal over for byen, over for den nye hal, vi har bygget, og over for sponsorerne.

Christian Panbo.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce