Annonce
Indland

Pandahan uden potens skiftes ud før afrejse til Danmark

Sammen med Kinas ambassadør i Danmark tog statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2017 første spadestik til det kommende pandaanlæg i Zoologisk Have København. (Arkivfoto).

Den ene halvdel af pandaparret, som Kina sender til Danmark, skiftes ud på grund af dårlig forplantningsevne.

En kinesisk pandahan, der skulle have været til Danmark som en gestus fra det kinesiske styre, må blive hjemme.

Hannen har nemlig vist sig at have dårlige evner til at forplante sig.

Derfor bliver hanpandaen - på kinesernes anbefaling - erstattet af en anden han, der ikke har problemer med forplantningsevnen.

- Den han, vi oprindeligt havde fået stillet i udsigt, har vist sig at være ramt af kryptorkisme - eller sagt mere populært: Hans evner til at forplante sig er formentlig ikke gode.

- Så kineserne har anbefalet os at få en anden han til København, siger videnskabelig direktør Bengt Holst, Zoologisk Have i København.

Med kryptorkisme menes, at begge testikler ikke er faldet ned i pungen hos hannen.

Bengt Holst var før jul i Shanghai for at se den pandahan, som kineserne i stedet vil udlåne til Danmark.

- Han er en aktiv bjørn, og han klatrer meget. Det passer rigtig fint til den hun, han skal danne par med i København, siger Bengt Holst.

Den nye pandahan har navnet "Xing Er", og han skal danne par med hunnen "Mao Sun". De befinder sig begge på Chengdu Panda Base, hvor de er ved at lære hinandens dufte og adfærd at kende.

Pandaparret ventes til København i løbet af foråret. Et nyt pandaanlæg er ved at blive gjort klar til at modtage parret.

Flere dyrepassere fra Zoologisk Have har været på studieture i Kina for at se pandaer og lære mere om det bambusspisende dyr i bjørnefamilien.

- Selv om det nu er en anden han, der kommer, har det bestemt ikke været forgæves. Hovedformålet har været at lære at have med pandaer at gøre, siger Bengt Holst.

Der er kun få pandaer i zoologiske haver i Europa, og Bengt Holst håber på, at det kommende pandapar i København får pandababyer, måske allerede i 2020.

Kineserne bevarer dog ejerskabet til både forældre og eventuelle unger.

Det var dronning Margrethe, der under et statsbesøg i 2014 aftalte med kineserne, at Danmark skulle låne to pandaer.

I maj 2017 blev aftalen formelt underskrevet i Kina under overværelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Kina har siden 1950'erne brugt pandaer som et diplomatisk værktøj til at knytte vestlige lande tættere til sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce