Annonce
Indland

Pantsamlere mister indtægt på festivals vaskbare glas

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I år har Roskilde Festival indført vaskbare glas. Det er godt for miljøet, men skaber problemer for samlere.

Dåser, krus og kander - der er masser af pant at samle på Roskilde Festival.

I år lader festivalgæsterne dog til at holde lidt bedre fast i de tomme glas end normalt.

Festivalen har nemlig for første gang indført genanvendelige glas, som kan vaskes og bruges igen og igen.

De nye glas koster festivalgæster fem kroner ekstra, hver gang de køber en drink. Tidligere år har et glas kostet en krone.

- Hvis en gæst køber et krus til en krone, så er man måske mere tilbøjelig til at smide det væk, siger Jan Bechmann, der er ansvarlig for pantområdet på Roskilde Festival.

De fem kroner skal betales ved køb af en øl eller drink. Roskilde Festival kan købe glasset tilbage for en krone - altså en slags pant - og de resterende fire kroner går til distribution af glassene.

Den eneste måde at undgå at betale de fem kroner ekstra hver gang, er ved at holde fast i sit tomme glas og bytte det til et nyt i baren ved køb af en ny drink.

Men for festivalgæsterne betyder det, at de ikke nødvendigvis er lige villige til at give glassene til pantsamlere, som går forbi.

Og det fører til, at pantsamlerne generelt tjener mindre, fortæller Jan Bechmann.

- Det er jo klart, at jo mindre pant der er, des mindre tjener de. Det er meget afhængigt af, hvor meget pant de kan finde, siger han og tilføjer:

- Generelt kommer de (pantsamlerne, red.) nok til at tjene lidt mindre, end de tidligere har gjort.

Roskilde Festival har mellem 400 og 450 gæster, som udelukkende kommer på festivalen for at samle pant.

Ifølge Jan Bechmann er det typisk danske hjemløse eller udlændinge fra afrikanske eller østeuropæiske lande, som rejser til Danmark for at arbejde på Roskilde Festival og derefter rejse hjem igen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce