Annonce
Indland

Pape om fejlagtig teledata: Det lyder voldsomt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

10.000 sager skal gennemgås igen på grund af fejl i et it-system, der behandler teledata.

Fungerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil ikke sige for meget om den graverende it-fejl i behandlingen af teledata, som politiet har kendt til i månedsvis, lige nu.

Han vil afvente, at en ny justitsminister beder om en redegørelse af sagen.

I mandags kom det frem, at politiet har opdaget en it-fejl, der kan have givet fejl i teleoplysninger brugt i retssager gennem syv år.

- Jeg går ud fra, at en ny justitsminister som det første vil bede om en redegørelse, så vi andre kan få den. Jeg kan ikke bede om noget nu, siger Pape.

Han er fungerende justitsminister, mens S-formand Mette Frederiksen forsøger at skaffe et flertal til en ren S-regering.

- Hvad det får af konsekvenser, er der ingen af os, der ved. Ingen af os ved, om det har haft konsekvenser i retssager eller ikke, siger Pape om it-fejlen.

Den alvorlige fejl betyder, at samtlige sager fra 2012-2019, hvor teleoplysninger har været anvendt, skal gennemgås af politi og anklagemyndigheden igen. Det har Rigspolitiet oplyst.

- Det lyder selvfølgelig voldsomt, og hvordan man vil håndtere det, må man finde ud af.

- Det er også derfor, at jeg er lidt tilbageholdende med at drage en masse konklusioner i forhold til, hvad der er sket og ikke sket, siger Pape, der ifølge ham selv først blev bekendt med sagen mandag aften via medierne.

- Jeg har konstateret, at Rigspolitiet nævner, at der er lavet en fejl, og at den er rettet i marts. Det er en fejl siden 2012, men omfanget kendes ikke, siger Pape.

Teledata er et værdifuldt værktøj for politiet. I alvorlige sager kan politiet bede om data over, hvilke mobiltelefoner der var aktive på givne telemaster i et givent tidsrum og på den måde komme på sporet af mistænkte.

It-fejlen er ifølge politiet formentlig opstået i forbindelse med en opdatering af det program, som politiet bruger til at bearbejde og rense data fra de forskellige teleselskaber, så data bliver mere overskueligt.

Fejlen har betydet, at programmet utilsigtet har frasorteret oplysninger, som det ikke skulle. For eksempel ved, at telefonnumre, der var aktive på en given telemast, blev sorteret fra af programmet.

På den måde kan fejlen have påvirket skyldsspørgsmål i retssager, fordi personer ikke har kunnet dokumentere et alibi, der måske var uforeneligt med at være på gerningsstedet.

Men det kan også have begrænset politiets egen efterforskning. Data fra nogle mobiltelefoner kan have manglet i de oversigter, som efterforskerne har haft adgang til.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Vejen

Petri og Hannibal i Føvling Kirke

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce