Annonce
Indland

Pape: Vi kan ikke nægte danske IS-krigere at komme tilbage

IS-krigere er uønskede, men man kan ikke nægte danske statsborgere at komme tilbage til Danmark.

Danmark kan ikke nægte danske statsborgere - heller ikke fremmedkrigere - at komme tilbage til Danmark.

Det skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Ritzau.

- Fremmedkrigerne har vendt Danmark ryggen og er draget i krig mod demokrati og frihed. Jeg nærer absolut ingen sympati for dem, og de er uønskede i Danmark, skriver ministeren.

- Men det her er et komplekst problem, og der findes ingen perfekte eller lette løsninger. For faktum er, at vi ikke kan nægte danske statsborgere at komme tilbage til Danmark.

Justitsministeren udtaler sig, efter at USA's præsident, Donald Trump, har opfordret de europæiske allierede til at hente tilfangetagne IS-krigere hjem fra Syrien og Irak.

Alternativet er, at USA er tvunget til at løslade dem, lyder argumentationen fra den amerikanske præsident.

- Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at vi ikke kan acceptere, hvis fremmedkrigerne slipper for at blive straffet for deres forbrydelser - eller får mulighed for at rejse rundt på fri fod i andre lande for alligevel til sidst at ende i Danmark eller et andet EU-land, lyder det fra Søren Pape Poulsen.

- Det vil være en meget farlig vej at gå. Derfor må vi ikke forsimple den her problemstilling.

Justitsministeren understreger, at IS-krigernes sager er forskellige, og derfor skal de vurderes konkret af myndighederne, så den bedste løsning i hver enkelt sag kan findes.

Det har ellers lydt meget klart fra Folketingets partier, at det er helt udelukket, at Danmark vil tage imod de personer, som har kæmpet med Islamisk Stat.

I PET's seneste trusselsvurdering fra 2018 mener Center for Terroranalyse, at der siden sommeren 2012 er rejst 150 personer fra Danmark til Syrien eller Irak for at opholde sig hos militante islamiske grupper.

En femtedel - det svarer til 30 personer - befinder sig fortsat i konfliktzonen, vurderede PET.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce