Annonce
Rejser

Paris: Fluctuart er en legeplads for bykunst

Fluctuart – verdens første flydende center for bykunst. Foto: Fluctuart
Verdens eneste flydende center for urban art findes i den franske hovedstad. Fluctuart er en legeplads for bykunst og en gratis oplevelse. Den ligger ved kaj på Seinen i 7. arrondissement.

Fire år har de planlagt det, og i sommer åbnede så endelig Fluctuart - Centre d’art urbain. Det er kunst på vandet og verdens eneste flydende kunstcenter for bykunst.

Flodbåd-centret ligger nu på Seinen lige midt i byen ved broen Pont des Invalides. Det er åbent dagligt og er en mulighed for en spændende pause.

Fluctuart er bygget i moduler og industrielt design med stållofter og paneler, men er også lys og let med meget glas. Det er indrettet i tre etager, hvoraf én er under vandet. Den er på i alt 1000 kvadratmeter, som er dedikeret til gadekunst, graffiti og anden bykunst i den nye byarkitektur og dagens urbane livsstil, som det hedder.

Ambitionen er at bringe gadekunstnere sammen. Både berømte som den efterhånden historiske pioner Futura 2000 og de verdensberømte kunstnere som Shepard Fairey og Invader og helt nye talenter, som stedet skal skabe en platform for.

Der er en permanent udstilling med værker af de størst navne inden for gadekunst, ligesom der er et galleri med skiftende udstillinger af nye navne samt et bibliotek med specialiserede bøger. Der er også et omfattende program med workshops og aftenarrangementer, for eksempel koncerter og musik, som oftest på Rooftop - den øverst etage, hvor man kan være både indendørs bag glasvægge og udendørs i første parket til Seinens liv.

Om bord er også en bar/café, hvor man kan følge med i livet på Seinen. Der er frokostservering frem til klokken 16 med salater, sandwich eller "formule déjeuner" inklusive dessert og kaffe for 15 euro (105 kroner), som dog ikke er på menuen i weekender. Hver søndag er der brunch klokken 11.30-15.

Hver dag er der fire gratis guidede ture, hvor man kan høre mere om baggrunden for og tankerne om kunstcentret. Det er klokken 12.30, 14.30, 16.30 og 18.30. Man kan risikere, at Fluctuart eller dele af båden er lukket på grund af et privat arrangement.

Fluctuart

Hvor: Port du Gros Caillou 2, Paris.

Metro: Nærmeste stationer: Invalides, Champs-Élysées - Clémenceau og Franklin D. Roosevelt.

Åbent: Klokken 12-24.

Entré: Gratis.

Læs mere: www.fluctuart.fr.

Annonce

Lige i nærheden

På den anden side af Pont des Invalides-broen ligger den ikke så kendte Jardin de la Nouvelle France, en oase midt i den pulserende by. Det kan være lidt svært at finde haven, som ligger under gadeniveau. På hjørnet af Avenue Franklin D. Roosevelt og Cours la Reine skal man kiggee efter marmorskulpturen af Roosevelt. Til høje for den er en lille trappe ned til en smal sti omgivet af stedsegrønt og blomster, som leder ned langs en stenvæg til haven. Mere vildtgroende end park-passet, få bænke, dam og rislende vandløb. Et grønt åndehul, der er åbent døgnet rundt.

Fluctuart – verdens første flydende center for bykunst. Foto: Fluctuart
Øverste etage af det flydende center er ofte rammen om både privat og offentlige events. Her dj-musik. Foto: Fluctuart
Der er både udstillinger af bykunst i verdensklasse, som her et værk af Helena Swoon, og plads til helt nye talenter på det nye flydende kunstcenter. Foto: Fluctuart
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce