Annonce
Sport

Paris Saint-Germains præsident er sigtet i korruptionssag

Arnd Wiegmann/Reuters
Nasser al-Khelaifi er anklaget for at bestikke tidligere Fifa-generalsekretær for at få tv-rettigheder.
Annonce

Præsidenten for fodboldklubben Paris Saint-Germain, Nasser al-Khelaifi, er blevet sigtet i en korruptionssag, oplyser anklagemyndigheden i Schweiz.

Også den tidligere generalsekretær i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) Jerome Valcke er sigtet i sagen, der handler om fusk med tv-rettigheder til fodboldkampe.

Al-Khelaifi er anklaget for at give Valcke "upassende gaver", der skulle fungere som modydelse for rettigheder til blandt andet fodbold-VM og Confederations Cup.

Gaverne skulle omfatte 18 måneders gratis ophold i en luksusejendom, et ophold, der normalt ville koste mellem 900.000 og 1,8 millioner euro i leje.

Også en tredje, unavngivet person er sigtet i sagen.

Nasser al-Khelaifi er, ud over at være overhoved i den franske storklub, også chef for den qatarske tv-station BeIN Sports.

- Jeg har al mulig grund til at forvente, at det vil blive bevist, at anklagerne er grundløse og fuldstændig uden substans, siger Nasser al-Khelaifi ifølge AFP.

Jerome Valcke blev i 2016 idømt ti års karantæne fra al fodbold for sin rolle i den store korruptionsskandale, der også fældede Fifa-præsident Sepp Blatter.

Valcke blev ved den lejlighed blandt andet kendt skyldig i fusk med salg af VM-billetter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce