Annonce
Sønderborg

Parkunderholdning i Rinkenæs byder på næstsidste koncert i Gartnerslugten

Bandet Southern Comforts spiller tirsdag den 23. juli i Gartnerslugten, og er dermed det næstsidste band, der underholder på friluftscenen i Rinkenæs. PR-foto

Rinkenæs: Tirsdag den 16. juli spiller orkesteret Starlight kl. 19.30 i Gartnerslugten, og tirsdag den 23. juli kl. 19.30 er det så bandet Southern Comforts, der går på scenen med deres country- og rockmusik. Parkunderholdningen i Rinkenæs er i gang med den 23. sæson og hver tirsdag fra den 25. juni til 30. juli er der musikalsk underholdning i Gartnerslugten i Rinkenæs med indgang fra Dalsmark. Hver aften er der et orkester klar til at underholde både lokale og turister med deres musik.

Southern Comforts er både et klassisk og moderne country blandet med stilsikkert støvet rock 'n roll udført med høj energi og endnu højere humør. Med færøske Rogvi Sigurdsson på vokal, Søren Sarstrup på countryguitar, og et bundsolidt swing og kor fra Dan Grau på bas og Ulli Pedersen på trommer kan man både lytte og synge med. Bandet er fast husband i High Noon Country Music Club i Eskær ved Aabenraa.

Parkkoncerterne afvikles på friluftsscenen, hvor der er rejst et telt så orkesteret kan stå i nogenlunde tørvejr. Siddepladserne er i det fri, så i tilfælde af regnvejr kan det anbefales at tage regntøj eller en paraply med. /exp

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce