Annonce
Udland

Parlament giver første ja til ungarsk EU-kandidat

John Thys/Ritzau Scanpix
Ungarns kommissær-kandidat har opbakning i EU. Kommissionen ser ud til at kunne begynde til december.

De to største grupper i Udenrigsudvalget i Europa-Parlamentet har givet Oliver Varhelyi grønt lys til at bestride posten som Ungarns kandidat til EU-Kommissionen.

Dermed ser det ud til, at kommende kommissionsformand Ursula von der Leyens ønske om at begynde arbejdet 1. december kan blive til virkelighed.

Det skriver netmediet Politico.

Varhelyi, der er tiltænkt jobbet som EU-kommissær for udvidelse og naboskab, blev i sidste uge efter en høring bedt om at svare på yderligere spørgsmål.

Det skyldes bekymring over, at det er Ungarns EU-kritiske regering med premierminister Viktor Orbán i spidsen, der har indstillet Varhelyi til kommissærposten.

Ved sin høring i sidste uge måtte Varhelyi igen og igen svare på, hvordan han vil sikre, at den EU-kritiske regering ikke ville få plads ved kommissærmøderne, hvis han blev kommissær.

Ungarn har de seneste år været på kant med især EU-Kommissionen i en række sager. Orbán har ført kampagne om, hvordan EU-Kommissionen ifølge ham har handlet helt uansvarligt i forhold til migration.

Oliver Varhelyi kunne mandag tilsyneladende overbevise udvalget om, at han ville være uafhængig af Orbán og de øvrige ukrainske regeringsmedlemmer i sit arbejde.

- Jeg vil hverken være bundet eller påvirket af nogen udtalelse eller holdning fra nogen premierminister fra noget land eller fra nogen andre repræsentanter fra nogen regering, skrev Oliver Varhelyi blandt andet i et svar.

Den kommende EU-Kommission skal ifølge Politico godkendes i en afstemning i hele EU-Parlamentet ved et plenarmøde 27. november.

Selv om der ser ud til at være tilslutning bag Varhelyi, er der stadig tråde, der skal redes ud, før Kommissionen kan påbegynde arbejdet.

Storbritannien mangler endnu at præsentere en kandidat til EU-Kommissionen, og det kommer landet slet ikke til at gøre, før landet har afholdt valg 12. december.

Det oplyste Tim Barrow, der er Storbritanniens EU-repræsentant, i sidste uge. Kommissionen mener, at landet bryder EU-traktaten ved ikke at have stillet med en kandidat i tide.

Den påpeger, at medlemsstater ikke må henvise til nationale regler for at retfærdiggøre, at de ikke overholder forpligtelserne i EU-lovgivningen.

Derfor har Kommissionen svaret, at Storbritannien har indtil 22. november til at "give deres synspunkter", da den nye kommission skal påbegynde arbejdet snarest muligt.

Ifølge EU-traktaten skal EU-Kommissionen have repræsentanter fra alle medlemslande.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel fra Politico
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce