Annonce
Udland

Parlamentsvalg i Hviderusland gav nul pladser til oppositionen

Vasily Fedosenko/Reuters
Underhuset i det hviderussiske parlament er blevet sammensat. Oppositionen fik ingen af de 110 sæder.

Hvideruslands præsident, Alexander Lukasjenko, fastholdt sit greb om magten efter et valg i weekenden, hvor ikke et eneste medlem af oppositionen blev valgt ind i parlamentet.

Valget gjaldt 110 pladser i Repræsentanternes Hus - det hviderussiske parlaments underhus.

Lukasjenko har regeret den tidligere sovjetrepublik med jernhånd i et kvart århundrede og har planer om at forblive ved magten. Han erklærede søndag, at han genopstiller ved præsidentvalget i 2020.

Observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) siger, at søndagens valg ikke levede op til de almindelige standarder for et demokratisk valg.

- Der er en grundlæggende mangel på respekt for demokratiske værdier, siger Margareta Cederfelt, som leder den udsendte observatørgruppe.

Den 65-årige Lukasjenko har i de seneste år givet visse indrømmelser til oppositionen i et forsøg på at imødekomme krav fra Vesten. Det er sket, efter at der er opstået spændinger i forholdet til Rusland, som er Lukasjenkos traditionelle allierede.

Men officielle tal viste mandag, at der ved valget, hvor stemmeprocenten var 77 procent, ikke er valgt et eneste medlem fra oppositionen.

Ved det forrige valg i 2016 blev to medlemmer af oppositionen valgt ind for første gang, men ingen af dem fik lov til at genopstille ved dette valg.

Lukasjenko siger, at den hviderussiske befolkning kan stemme ham ud ved valget næste år, hvis den ikke ønsker at se ham som præsident.

- Jeg har sagt, at jeg ikke vil klynge mig til dette embede, indtil mine fingre er blå.

En ledende oppositionspolitiker, Nikolai Statkevitj, siger, at Hviderusland er truet af udsigten til at blive en del af Rusland, og at Lukasjenko ikke har mulighed for at yde modstand på længere sigt.

Statkevitj har været fængslet i fire år, efter at han stillede op mod Lukasjenko i 2010.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce