Annonce
Sønderjylland

Parret fra danskernes favorithotel fik årets æresrummelpot: - Vi er kommet i fint selskab

Ægteparret Bodil og Peter Otte er årets glade modtagere af Æresrummelpotten 2019. De har ejet Agerskov Kro og Hotel siden 1981 og har siden gjort stedet landskendt.Det var redakør af satirebladet Æ Rummelpot, Gunner Hattesen, der overrakte prisen, som selvfølgelig var en traditionel rummelpot, produceret af pottemager Vibeke Erlang Christensen fra Det Kreative Hus i Aabenraa. Foto: Jacob Schultz
Agerskov Kro og Hotel er af danskerne flere gange kåret til årets bedste kro og hotel. Ejerne af stedet er igen kommet i fint selskab. Denne gang ved at modtage årets Æresrummelpot.

Tønder: - Ingen har præcis tal på de mere end tusinde arrangementer, der har været holdt på Agerskov Kro, sagde redaktør på det sønderjyske satirebladet Æ Rummelpot, Gunnar Hattesen.

Det havde han formentlig ret i.

Gennem 38 år har ægteparret på kroen, Bodil og Peter Otte, inviteret og serviceret gæster fra hele landet. Det blev onsdag eftermiddag belønnet med den sønderjyske nobelpris, som Gunnar Hattesen selv kalder prisen - nemlig Æ Rummelpot.

Prisen blev overrakt på parrets egen hjemmebane, hvor der blev serveret røde sild og røget skinke. I dagens anledning kunne ægteparret for en gangs skyld selv sætte sig ved kroens hvide stofdugbeklædte-borde og indtage festmåltidet.

Prisen blev uddelt for 69. gang og tildeles en person eller institution, der har gjort det sjovere, bedre og mere interessant at bo i Sønderjylland, og som har været med til at gøre Sønderjylland kendt.

Derfor var der heller ingen tvivl i udvalgskomitéen, der består af tegnerne og skribenterne af satirebladet, om at det var Agerskov-ægteparret, der skulle modtage prisen.

- Bodil og Peter har kastet glans over Sønderjylland igennem 38 år og gjort Agerskov kendt i hele landet. Agerskov Kro og Hotel er et sted, hvor man kommer i godt humør, siger Gunnar Hattesen.

Annonce

Rummelpot

Førhen i tiden var der tradition for i det dansk-tyske grænseområde at ”gå Rummelpot”. Det foregik nytårsaften, hvor man gik fra dør til dør og rumlede med rummelpotten, der er en keramikpotte med skinnet fra en tørret urinblære fra en gris, som skaber rummellyden.

Spektakelmageren blev så inviteret indenfor og trakteret med eksempelvis kage, æbleskiver og vin – datidens måde at ønske hinanden et godt nytår på.

Udbygning

Parret begyndte som bestyrelsespar på kroen i 1976. Fem år senere overtog de stedet, og har siden gjorde det til deres helt eget, blandt andet med intet mindre end 11 udbygninger. Det var der brug for, for at kunne følge med tiden, der ifølge Peter Otte igennem årene har været hård for de små landsbykroer.

Fra at have ingen værelser til overnatning på kroen, er der kommet 53 til. Det betyder 60 overnattende gæster i gennemsnit hver nat.

Det har været en god investering. For det er ikke kun årets æresrummelpot, Bodil og Peter Otte nu kan bryste sig af. De har for fjerde gang i træk kunnet kalde sig ejere af årets bedste hotel.

Hvert år kårer hotelkæden Small Danish Hotels nemlig årets bedste hotel på baggrund af gæsternes respons - og her er gæsterne på Agerskov Kro og Hotel så tilfredse, at stedet netop har modtaget hæderen for fjerde år i træk.

Overraskende telefonopkald

Alligevel kom det som en artig overraskelse at blive årets modtager af æ Rummelpot.

- Gunnar (Hattesen, red.) ringede mig op og fortalte, at han havde en god nyhed: Vi skulle modtage årets æ Rummelpot. Min første tanke var, hvordan kan det være, fortæller en meget ydmyg Bodil Otte.

- Efter hvad jeg har kunnet se, er det dronning Ingrid, der er den finest rangerende modtager af prisen. Så man må sige, at vi er kommet i fint selskab, siger Peter Otte.

Antallet af arrangementer, som ægteparret kommer til at stå for, lakker mod enden. Men det er ikke noget ægteparret begræder. Det er nemlig børnene, Hanne og Lars Peter, der står klar til at overtage stedet.

- Det er helt fantastisk. Vi havde ikke regnet med, at de ville gøre det. Men det betyder, at vi stadig kan komme her. Det er dejligt, for vi kender jo ikke andet, smiler Bodil Otte.

En rummelpotte er en tradition fra det dansk-tyske grænseområde, som blev brugt til nytår, hvor man gik fra dør til dør og lavede spektakel. Det var en måde at ønske godt nytår på.Foto: Jacob Schultz
Ægteparret Bodil og Peter Otte har drevet Agerskov Kro og Hotel i 38 år. Stedet er fire gange kåret til årets bedste hotel af hotelkæden Small Danish Hotels.Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce