Annonce
Aabenraa

Parti alene i verden: Det skal koste at bruge stor parkeringsplads

Dansk Folkeparti har ingen støtter i sagen, men partiet vil alligevel have sagen om betaling for parkering på toldpladsen i Padborg i byrådet. Arkivfoto: Claus Thorsted
Ingen er med Dansk Folkeparti, men partiet vil så gerne have betaling for brug af toldpladsen i Padborg, at sagen nu kommer i byrådet. I Padborg frygter man konsekvenserne, hvis forslaget vedtages.

Padborg: Det er bestemt ikke nyt, at Dansk Folkeparti gerne vil have brugerne af toldpladsen i Padborg til at betale for deres brug af pladsen, men nu bringes debatten i byrådssalen. Det skal koste at parkere og overnatte - det sker primært i weekenden - på pladsen og bruge toilet- og køkkenfaciliteter.

Teknik- og miljøudvalget, minus DF-udvalgsformand Arne Leyh Petersen, og økonomiudvalget, minus DF-gruppeformand Ejler Schütt og Arne Leyh Petersen, har ligesom forvaltning og de hørte parter i sagen vendt tomlen nedad.

- Det er fuldstændig urimeligt, at skatteborgerne i Aabenraa Kommune skal betale cirka en million kroner om året for at holde toldpladsen ved lige. Tilmed til gavn for udenlandske chauffører, som laver løndumping i forhold til danske chauffører, siger Ejler Schütt.

Deres vognmænd bør betale for at bruge toldpladsen, mener viceborgmesteren.

Og det tror du, de vil?

- Det skal de. Hvis de parkerer ulovligt, er det bare frem med bødeblokken, mener Ejler Schütt.

Så det vil ikke blive et problem, hvis chaufførerne parkerer i hele Frøslev-Padborg-området i stedet?

- Så må vi have politiet på banen, og så må der udskrives bøder til vognmændene, synes Ejler Schütt.

Annonce

Og så er det altså en toldplads, og der er ingen steder i Europa, hvor man betaler for at holde på en toldplads.

Susanne Provstgaard, formand for Bov Lokalråd

Uenig med DF

Hvor stor vurderer du chancen er for, at I får forslaget igennem, når forvaltningen, de hørte parter og de andre partier i byrådet er imod?

- Så vil vi udsende det signal, at det er fuldstændig urimeligt, og den bedste måde er gennem byrådet, siger Ejler Schütt.

I grænselandet er der heller ikke opbakning til Dansk Folkepartis holdning. Padborg Transportcenter, en paraplyorganisation for transportvirksomheder, afviser med bekymring forslaget, og Bov Lokalråd, der også er blevet hørt, deler bekymringen.

- Jeg er uenig med Ejler Schütt. Lastbilerne vil blive presset ud i private områder, men vi synes også hernede, at det er et anliggende for Staten. Der er tryk på motorvejen, men man glemmer at få rastepladserne med, synes Susanne Provstgaard, der er formand for Bov Lokalråd, men også selv medejer af en transport- og logistikvirksomhed i Padborg.

Eneste sted i Europa

- Og så er det altså en toldplads, og der er ingen steder i Europa, hvor man betaler for at holde på en toldplads. Vi skal tænke på, at det er kunder, biler, transportører, der servicerer os alle sammen, og Padborg er et knudepunkt, siger Susanne Provstgaard og fastslår:

- Det må ikke ske, så er alle de kræfter, vi har brugt på at forbedre toldpladsen i samarbejde med kommunen, spildt. Vi vil meget gerne leve sammen med de lokale, og vi glæder os over, der snart kommer en ny lokalplan med tre opdelinger i stedet for alle de lokalplaner, vi har nu.

Det bliver den 28. august, byrådet skal debattere, om der skal indføres betaling for brug af toldpladsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce