Annonce
Indland

Partier er uenige i tempoet for redning af skovene

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Danske skove har det dårligt. Men miljøministeren mener en samlet plan er bedre end at hoppe fra tue til tue.

Både regeringens støttepartier og Venstre erklærer sig parate til at ile den gispende natur i de danske skove til hurtig undsætning.

Det sker, efter at en ny rapport fra Københavns Universitet slår fast, at naturen i skovene har det stadigt dårligere, og ifølge forsker Carsten Rahbek på "kunstigt åndedrætsniveau".

Men miljøminister Lea Wermelin (S) mener, at det giver mest mening efter mange års tilbagegang for skove og natur først at lave en samlet plan for at styrke biodiversiteten.

- Skovene er i krise, og urørt skov er en del af løsningen. Derfor er vi også i gang med et stort arbejde, der skal bremse tilbagegangen, siger miljøministeren.

På et stort naturmøde på Marienborg i sidste uge samlede statsminister Mette Frederiksen (S) over 60 organisationer, der alle har interesse i naturen. Til foråret følger så politiske forhandlinger om en natur- og biodiversitetspakke.

Men der er ingen grund til at vente, lyder det fra en række partier.

Enhedslisten naturordfører, Mai Villadsen, forventer, at der skal ske noget allerede i den finanslov, som forhandles i øjeblikket.

- Vi kan simpelthen ikke spilde et helt år og vente til de kommende forhandlinger om biodiversitetspakken, som først forventes at være færdig næste efterår, siger hun.

Også Venstre er parate til handling.

- Det er sådan set med åbne arme i forhold til regeringen på dette område. Men vi vil gerne sikre handling, så det ikke bare ender med, at der skal bruges det næste års tid at finde frem til noget, når de fleste eksperter godt ved, hvad der skal til, siger miljøordfører Jacob Jensen.

Miljøministeren afviser dog, at hun vil sidde på hænderne det næste år.

- Jeg deler utålmodigheden. Men i stedet for at hoppe fra tue til tue år efter år og reparere en lille smule, så er der brug for en samlet langtrækkende plan, der nu for alvor gør en forskel for naturen i Danmark, siger Lea Wermelin.

/ritzau/



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce