Annonce
Haderslev

Partier går til forhandlingsbordet: Borgmester forventer bredt budgetforlig ved ugens udgang

H. P. Geil (V) og Henrik Rønnow (S) mødes onsdag morgen for at forhandle om næste års kommunale husholdningsbudget. Henrik Rønnow lagde ved førstebehandlingen tirsdag ikke skjul på, at han godt kan frygte, at borgmesteren og hans forhandlingspartner, Allan Emilussen (V), kommer med et stykke papir, der er clearet af alle andre partier i den borgerlige gruppe. Arkivfoto: Jacob Schultz
Haderslev Byråd førstebehandlede tidligt tirsdag aften næste års budget. Onsdag og torsdag forhandler Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten med den borgerlige gruppe. Henrik Rønnow er nervøs for, at alt er aftalt på forhånd.

Alt tyder på, at borgere og medarbejdere i Haderslev Kommune meget snart ved, hvad der er at gøre godt med af kommunale penge til velfærd og nye investeringer næste år.

Borgmester H. P. Geil (V) har nemlig en klar forventning om, at der inden ugens udgang er indgået et bredt forlig om næste års kommunale husholdningsbudget, som han og ordføreren for det borgerlige fællesforum, Allan Emilussen (V), onsdag og torsdag på vegne af resten af byrådets partier mødes for at drøfte med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

Tirsdag sendte et enigt byråd det foreløbige tekniske budget til anden behandling.

Annonce

- Jeg regner med, at der kan indgås budgetforlig i løbet af denne uge med baggrund i det tekniske budget, lød det fra borgmesteren, der mener, at et bredt forlig vil skabe de bedste betingelser for både den kommunale administration og Haderslev Kommunes borgere:

- Det giver arbejdsro for forvaltningen, og borgerne kan regne med, at vi sammen gør vores bedste for at tilgodese så mange borgere som muligt i en fantastisk kommune, så vi kan fastholde vores vækststategi, øge uddannelsestilbuddene, antallet af arbejdspladser og skaffe bosætning i hele kommunen, forklarede H. P. Geil.

Jeg har den intention at levere et budget, som jeg selv gerne vil være med til at udmønte i 2022 og som jeg også med stolthed kan aflevere til min efterfølger.

Borgmester H. P. Geil (V)

Han glædede sig samtidig over, at økonomien er så sund, at der vil være plads til nogle anlægsønsker i både 2022 og 2023:

- Så I vil kunne sige til borgerne, at der kommer nye tiltag, når I skal i valgkamp, sagde H. P. Geil, der dog samtidig opfordrede til ansvarlighed.

Budget med udfordringer

Det budskab faldt i god jord hos formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe, Henrik Rønnow.

Han pegede dog på, at økonomien måske ser sund nok ud i 2022, fordi kommunen uventet har fået en ekstra skatteindtægt fra de feriepenge, som mange borgere har fået udbetalt.

- For det er kun det første år, der ser positivt ud. På ældreområdet og socialområdet har vi en række udfordringer, som vi bliver nødt til at se på, sagde socialdemokraten, der onsdag morgen præsenterer forhandlerne fra Venstre og resten af den borgerlige gruppe for Socialdemokratiets vækst- og velfærdsønskeseddel, som han indtil videre har holdt tæt ind til kroppen.

- Et bredt forlig skaber mest ro for det kommende byråd, uanset hvem der kommer til at sidde der og lede det. Vi glæder os til i morgen (onsdag, Red.), sagde Henrik Rønnow, der dog ikke kunne lade være med at strø en smule malurt i bægeret.

- Jeg har meget på fornemmelsen, at vi i morgen (onsdag, Red.) bliver mødt med et kraftigt udspil, der på forhånd er clearet og aftalt af et stort flertal. Hvis det er tilfældet, bliver det svært at få en grundig debat, sagde Henrik Rønnow, der måske har ret.

Hverken Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Det Radikale Venstre eller Slesvigsk Parti tog ordet. Kun Alternativets Mogens Rerup, der mente, at politikerne på baggrund af et dyk i antallet af førtidspensioner, skal tage magten tilbage fra forvaltningen.

Annonce

Minimumsnormeringer

Udfordringerne var også noget af det, der fyldte i talen fra Bent Iversen (SF):

- Det sker, at børn lukker øjnene og ikke åbner dem igen, når der sker noget uansvarligt. Jeg ved ikke, om det er samme strategi, som borgmesteren og de andre i den borgerlige gruppe benytter. For der ligger altså nogle meget ubehagelige udfordringer og venter, sagde han.

Senest i 2024 skal eksempelvis være indført minimumsnormeringer i daginstitutioner, som vil koste mellem 9 og 11 millioner kroner. Indenfor børn- og familieområdet kommer der også en stærkt øget tilgang af udgifter til specialområdet, lige som det lån, der for nogle år siden blev givet for at styrke almenområdet i folkeskolen, skal tilbagebetales.

Kort om budget

  • Der fastholdes en beskatningsprocent på 26,3.
  • Der er forventede indtægter i 2022 på 4,1 milliarder kroner.
  • Der er forventede nettodriftsudgifter på 3,85 milliarder kroner i 2022.
  • Resultatet af den ordinære drift giver et overskud på 300 millioner kroner.
  • 190 millioner kroner af disse penge anvendes til anlæg.
  • Resten til andre finansielle udgifter som eksempelvis afdrag på lån.
  • Resultatet bliver, at politikerne har et samlet økonomisk råderum på 42 millioner kroner at råde over.

- Ud over det får vi på voksenområdet en stærk tilgang af borgere med handicap, der næste år løber op i ti millioner kroner og allerede i 2024 vil koste 22 millioner kroner ekstra. Vi får flere og flere mennesker med psykiske lidelser, og så er der et stort pres på ældreplejen, som vi kan aflæse i de kvalitetsrapporter, vi modtager, lød det blandt andet fra Bent Iversen, der ikke ønsker at optræde som lyseslukker:

- Det er et spørgsmål om vilje. I SF insisterer vi på, at kommunen skal være i mål med minimumsnormeringer i 2024 og at kvaliteten i folkeskolen skal sikres med dobbeltlærere i 0.-3. klasse, sagde Bent Iversen, der samtidig krævede, at kommunens klimaindsats kommer op i et meget højere gear.

Annonce

Venstre skal levere

Klima og miljø var også det, som Svend Brandt og Enhedslisten slog på. Enhedslisten var ikke med i sidste års forlig, og Svend Brandt ser nu frem til, at Venstre leverer på den grønne indsats, som partiet ifølge dets valgmateriale vil slå hårdt på i valgkampen:

- Noget af det, der sidste år væltede budgettet var, at der manglede et par ekstra millioner til grøn omstilling. Jeg kan ikke tro, at det bliver problematikken i år, ellers bliver det rent til grin med Venstre. For Enhedslisten er den grønne omstilling alfa og omega, så jeg forventer et grønt budgetforlig, ellers bliver det ikke med min stemme. Vi skal have et grønnere budget og et budget, der mere vægter vores svageste borgere, sagde Svend Brandt.

Allan Emiliussen (V), der på vegne af det borgerlige fællesforum, der også omfatter partierne i den nye midteralliance, ser frem til forhandlingerne og henvendte sig direkte til Svend Brandt:

- Du stemte ikke for sidste år, fordi der manglede et lille hjørne omkring Lillebælt, og bare rolig. Vi kigger ind over midten. I de foregående år har der været et godt forhandlingsklima, og alt kan jo ske, hvis to parter vil noget, sagde Venstre-manden.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Roadkill: Op mod 100 hjorte dræbes hvert år på den sønderjyske motorvej

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Marias mor havde planlagt selvmord gennem flere år: - Min verden gik fuldstændig i sort

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Haderslev

Flere blev blitzet: Bilist kørte 150 km/t på hovedvej

Haderslev

Byråd skal beslutte sig for en naturnationalpark - og det er i sidste øjeblik

Haderslev

Stor udrykning: Brand i ældre kvindes bryggers fik beredskabet i aktion

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Sydjylland For abonnenter

Forening kalder muslimer undertrykkende og klager over, at imamer ikke vil snakke med dem - men de undlod at ringe til sønderjysk imam, fordi han 'ikke var toneangivende nok'

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Danmark

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Varde For abonnenter

Vild udvikling: Det er igen blevet kanon at skyde med kanoner i Hæren

Billund For abonnenter

Hvornår skal man kunne få hjælp af det offentlige? 36-årige Lisbeth har sklerose og må klare sig selv - og det slider

Esbjerg For abonnenter

Håbløst gravearbejde i gågade rykkes: Julehandel kan foregå i rolige rammer

Annonce