Annonce
Læserbrev

Partier kræver hasteindgreb mod vælgererklæring

Læserbrev: Ved det lige overståede valg er vi nok mange danskere, der har tænkt "Er vi ikke kommet for langt ud i vort demokratiske samfund mht. opstilling til det danske Folketing?".

For mange danskere var det fuldstændigt uforklarligt, hvorledes Rasmus Paludan og Klaus Riskær Pedersen kunne få samlet det nødvendige stemmeantal til at stille op til det danske Folketing. Så derfor giver det god mening, når nu flere politikere og partier helt klart tager op til revurdering, om måden man kan blive opstillet på, og også kravene, ikke burde skærpes og justeres efter nutiden.

Jeg kan kun 100 procent bakke op om de politikere og partier, der ønsker en stramning af optagelseskriterierne til Folketinget.

Ligeså er det for mig uforståeligt, at man kan stille op til det højeste embede i vort samfund, nemlig Folketinget, med en ikke-ren straffeattest.

I dag er det sådan, at næsten uanset hvilket offentligt erhverv man søger optagelse i, skal man møde frem med en ren straffeattest, blot ikke til det danske Folketing. Det er fuldstændigt uacceptabelt efter min mening, at forholdet er sådan. At personer, der ikke i tidens løb har kunnet indrette sig og følge den danske lovgivning, eller har fået straf for grove overtrædelser og tilsidesætning af den danske lovning, overhovedet kan være opstillingsberettiget til vort Folketing.

Derfor håber jeg, at politikerne og partierne tager dette med i en ny overvejelse om opstillingskravene til kommende folketingskandidater.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce