Annonce
Danmark

Partier vil genrejse den interne vagthund i Skat

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Enhedslisten får opbakning fra De Radikale og DF til sit forhandlingskrav om at styrke den interne revision.

I en tid, hvor svindel- og korruptionsskandaler står i kø, skal den interne vagthund i Skat reetableres og styrkes.

Det mener Enhedslisten, som nu vil stille krav om ikke blot at reetablere den interne revision i skatteforvaltningen, men også sikre vagthundens uafhængighed fra departementet.

Det skriver Politiken.

- Hvis man ikke har en intern vagthund, så har man ikke en stærk og uafhængig instans, som løbende kan holde øje med, om tingene foregår, som de skal, siger Enhedslistens skatte- og finansordfører, Rune Lund, til Ritzau.

- Og når vi så ser disse skandalesager og oplever, at det er alt for nemt at svindle, så svækker det vores alle sammens tillid til de helt bærende samfundskonstruktioner, siger han.

Flere af ministeriernes interne vagthunde er inden for de senere år blevet beskåret.

Det er blandt andet sket i Skatteministeriet, hvor den interne revision (Sir) på nogle år er gået fra at have flere end 40 medarbejdere til 0.

Inden længe indledes forhandlingerne om at udmønte 1,7 milliarder kroner, som blev afsat på de røde partiers finanslov til at styrke skatteforvaltningen.

Det er ved de forhandlinger, at Enhedslisten vil medbringe kravet om at genetablere den interne revision i Skatteministeriet. Det skal i første omgang ske med 25 ekstra årsværk - altså fuldtidsstillinger - mener partiet.

Rune Lund siger, at det er helt afgørende, at vagthunden bliver gjort uafhængig af departementet.

Partiet foreslår, at den interne revision skal referere til et nyoprettet revisionsudvalg. Denne model har eksperter i offentlig revision og brancheorganisationen for godkendte revisorer (FSR) også foreslået.

Udspillet om at genskabe og sikre uvildigheden af den interne vagthund får umiddelbart opbakning fra både Dansk Folkeparti og De Radikale:

- Vi er super positive over for forslaget. Det giver umiddelbart rigtig god mening at styrke den interne revision som led i den opgradering af kontrollen, som vi skal til at forhandle om, siger De Radikales skatteordfører, Kathrine Olldag, til Politiken.

Skatteminister Morten Bødskov (S) siger i et skriftligt svar til avisen, at han ser frem til at drøfte Enhedslistens udspil.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel på politiken.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce