Annonce
Aabenraa

Partifæller om formandspost: Viceborgmester har udspillet

Dansk Folkepartis gruppeformand, viceborgmester Ejler Schütt, har serveretten, når det gælder rollefordelingen i gruppen efter opstillingsmødet, der gjorde Arne Leyh Petersen til sit partis spidskandidat ved det kommende kommunalvalg. Det mener både selvsamme Leyh og Ida Smed. Arkivfoto: Jacob Schultz
Om Arne Leyh Petersens dugfriske spidskandidatur til kommunalvalget i 2021 får betydning for rollerne i Dansk Folkepartis byrådsgruppe, er i høj grad op til gruppeformand og viceborgmester Ejler Schütt.
Annonce

Aabenraa: Hvad gør vi nu, lille du?

Medlemmerne af Dansk Folkeparti i Aabenraa Kommune har valgt Arne Leyh Petersen som ny spidskandidat ved det kommende kommunalvalg. Den hidtidige, viceborgmester Ejler Schütt, fik de slet ikke mulighed for at stemme på, fordi han ikke kunne få bestyrelsens opbakning.

Samme Schütt har kaldt partiforeningens formand, hans byrådskollega Ida Smed, for inkompetent, og har for længst meldt ud, at han er færdig med Dansk Folkeparti efter denne periode, hvis han ikke blev spidskandidat.

Da Socialdemokraterne valgte Erik Uldall Hansen frem for Karsten Meyer Olesen som spidskandidat, blev han gjort til gruppeformand i stedet for Meyer Olesen. Dagen efter Dansk Folkepartis opstillingsmøde lå det endnu ikke fast, om partiet vælger samme fremgangsmåde, men det bliver ikke med Ejler Schütts varme anbefaling.

- Jeg har lidt svært ved at skulle arbejde med ham som anfører, må jeg nok sige, men nu må vi have en drøftelse i vores gruppe, siger Ejler Schütt, der fredag middag ikke havde talt med Ida Smed om eventuelle konsekvenser af opstillingsmødet.

- Hende (Ida Smed, red.) taler jeg faktisk aldrig med. Ikke mere end højst nødvendigt, lyder det fra Ejler Schütt.

Annonce

Gruppen bestemmer selv

Skal der ændres på holdopstillingen, er det noget, gruppen afgør internt. Det fortæller Dansk Folkepartis partisekretær på Christiansborg, Poul Lindholm, der var dirigent på opstillingsmødet på Folkehjem.

- Det er gruppens flertal, som bestemmer det. Det er ikke noget, vi blander os i lokalt, siger Poul Lindholm.

- Det var et godt møde. Ejler havde jo besluttet ikke at stille op, og så var der enighed om opbakning til Arne Petersen, fortæller Poul Lindholm.

Det bliver dog ikke Arne Leyh Petersen selv, der kommer til at presse på for posten som gruppeformand

- Det ligger ikke i kortene. Nu skal vi have drøftet situationen på næste gruppemøde, men bolden ligger lidt ved Ejler. Jeg ved ikke, hvad han vil gøre. Han har jo meddelt, at han ikke stiller op for DF næste gang, siger Arne Leyh Petersen, der er helt tryg ved, at gruppen kan arbejde videre med den nuværende rollefordeling.

- Vi havde gruppemøde i mandags, og det tacklede vi på fuldstændig professionel vis. Ejler styrede det, som han skulle. Den vej rundt er der ingen ko på isen, mener Arne Leyh Petersen.

Annonce

Ud af busken, Ejler

Der lader til, at Ejler Schütt får et afgørende ord, for Ida Smed er helt på linje med Arne Leyh Petersen.

- Jeg tænker, det er Ejler, der skal komme med et udspil, men jeg regner med, vi fortsætter som hidtil, siger Ida Smed, som tager partifællens karakteristik af hende som inkompetent med ophøjet ro.

- Jeg må indrømme, at jeg har lidt ondt af manden. For mig at se er han kravlet op i et træ og har lidt svært ved at komme ned igen. Jeg synes, jeg gør mit arbejde godt nok. Er han af en anden mening, kunne han tage en snak med mig om det. Det hidser mig ikke op, forklarer Ida Smed.

Et fjerde medlem af gruppen er mere klar i spyttet. Hun mener, Ejler Schütt skal fortsætte som gruppeformand.

- Arne får rigeligt at se til med sit kandidatur og alt det, han skal planlægge, mener Jette Julius Kristiansen.

Hun synes ikke, stemningen i gruppen fejler noget, men hun ser et problem i, at Ida Smed både er formand for partiforeningen og byrådsmedlem på samme tid.

- Min personlige mening er, at det ikke er særligt smart både at være byrådsmedlem og formand, lyder det fra Jette Julius Kristiansen.


Hende (Ida Smed, red.) taler jeg faktisk aldrig med. Ikke mere end højst nødvendigt.

Ejler Schütt (DF), byrådsmedlem


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce