Annonce
Læserbrev

Partihopperen fra Radikale i Kolding er nu blevet Alternativ

Læserbrev: Eller i hvert fald en alternativ tilgang til et nyt samarbejde.

Røgen har kun lige lagt sig efter partihopperen fra Venstre, også kaldet disruptionsminister, Hacker og ide’udvikler, inden nyt krudt bruges på at pege fingre ad sit tidligere parti. Det klæder ingen med den fremgangsmetode, det er både uventet og unødvendigt.

Med sit primært lånte mandat, bliver der nu kritiseret og selvfølgelig stillet nye forslag. Nye forslag er ofte gode, men hvis de kommer som maskingeværsalver, som perler på en snor – ja hvad sker der så – en masse snak. Den lukkede fest der hentydes til, det er vist en fest I selv har deltaget i.

De Radikale i Kolding har gennem lang tid næsten ikke kommunikeret fra Facebook siden, der har været stille. Nu bliver der til gengæld publiceret i frømængde, så det kan være svært at holde overblikket.

Slip millionerne fri i Lunderskov, - mon det handler om et lokalområde, eller er det fordi man kan noget særligt der? Det bliver spændende at følge.

For kort tid siden blev der humoristisk snakket om en pose med varm luft i de Radikale, den skulle gives til politikere fra andre partier, faktisk et sjovt indlæg. Tror ikke I slap af med posen, den er der vist stadig.

Ovenstående sendt med både kærlighed og smil på læben, og ønsket om et fortsat godt samarbejde.

Annonce
Ole Alsted
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce