Annonce
Varde

Partiledere besøgte lokale virksomheder

Jacob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, diskuterer med Lisbeth Valther, der er formand for Destination Vesterhavet, og Steen Slaikjær, medejer af og direktør for Hvidbjerg Strand Feriepark. PR-foto
Både Venstres Jacob Ellemann-Jensen og Radikales Morten Østergaard var mandag på besøg i Varde Kommune.
Annonce

Blåvand/Tistrup: To af Christiansborgs partiledere havde mandag taget turen fra København til det vestlige Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen (V) besøgte Hvidbjerg Strand Feriepark i Blåvand til en snak om udfordringerne ved den manglende grænseåbning. Folketingsmedlem Ulla Tørnæs (V) og borgmester Erik Buhl (V) deltog også.

Hvidbjerg Strand Feriepark blev i 2018 den første seksstjernede campingplads i Danmark og er altså en betydningsfuld turistvirksomhed i Blåvand.

Morten Østergaard, til venstre, blev under besøget vist rundt på Letbek A/S af Michael Bayer Thomsen. Plastfolien i baggrunden bliver af virksomheden brugt til at fremstille nye produkter. PR-foto
Annonce

Fokus på plast

Morten Østergaard var på Letbek i Tistrup. Det er en plastvirksomhed, og under besøget var der fokus på at øge genanvendelse af plast. Morten Østergaard ville vide, hvordan politikere kan sætte skub i efterspørgslen på produkter, der er lavet af genanvendt plast.

I en pressemeddelelse står, at Letbek er specialister i at genanvende plast fra industrien og havene til at fremstille nye produkter såsom designerstole, plastrør, trafiksikkerhedsudstyr og dæksler. Virksomhedens administrerende direktør, Michael Bayer Thomsen, håber, at markedet vokser i den kommende tid:

- En mulighed er, at det offentlige i stigende grad vælger genanvendte produkter i forbindelse med udbud og indkøb, siger han ifølge pressemeddelsen.

Morten Østergaard glæder sig også, at genanvendelse kan være en god forretning:

- Det synes jeg, at Letbek viser på den fineste måde. Det er virkelig en fornøjelse at møde danske virksomheder, der både kan og vil spille en nøglerolle i den grønne omstilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

EM I HÅNDBOLD For abonnenter

Det nye omdrejningspunkt: Vejen ind i varmen har været lang, træls og bumlet

Annonce