Annonce
Sydjylland

Pas på Facebook-rygter: Asylcenter-historie er godt eksempel

Anders Hjelmer Paulsen er social media-journalist på JydskeVestkysten. Her tager han fat på aktuelle emner og kigger tilbage på ugen på de sociale medier.


Det er ikke længere pressen forundt at sætte dagsordenen. I dag kan alle med en Facebook-konto skrive et opslag, som kan blive spredt til mange tusinde brugere, hvis budskabet er opsigtsvækkende nok. Og mens sociale medier har givet folket en vigtig stemme, er der også en bagside ved, at alle kan agere "små medier" på Facebook.

Det seneste eksempel så vi i denne uge, hvor forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrev på Facebook, at 12 febersyge børn på asylcentret i Haderslev ikke har haft adgang til lægehjælp, og at embedslægen - på grund at et hul i lovgivningen - ikke automatisk har adgang til at besøge asylcentret. En historie, som går lige i hjertet på de fleste. Og så trykker man "del" på Facebook.

Problemet er bare, at historien ikke er sand. For da en journalist på JydskeVestkysten begynder at grave i sagen, viser det sig hurtigt, at hele fire sygeplejersker er ansat i lejren, ligesom en læge holder konsultation en gang om ugen. Derudover kan syge beboere få hjælp af en vagtlæge, hvis problemet er akut.

Men skaden er desværre allerede sket. For på Facebook er historien godt i gang med at gå viralt.

"Fuldstændig barbariske forhold," skriver en bruger. En anden skriver: "Det er da utroligt! Det er som i de tyske flygtningelejre efter 2. Verdenskrig."

Men hvordan undgår du som almindelig Facebook-bruger at dele usandheder på sociale medier? Spørgsmålet er ikke sådan lige til at besvare, for det er ikke altid nemt at skelne mellem sandt og falsk. Men først og fremmest handler det om ikke at sluge alting råt. Man må godt være djævelens advokat og sætte spørgsmålstegn ved, hvor oplysninger kommer fra.

I eksemplet med asylcentret i Haderslev er det også det første, journalisten spørger Anne Lise Marstrand-Jørgensen om.

For hvordan ved hun egentlig, at embedslægen ikke har adgang til asylcentret? Her lyder svaret først, at hun har det fra embedslægens egen mund. Men da JydskeVestkysten kontakter embedslægen, har han aldrig talt med forfatteren. Til sidst indrømmer Anne Lise Marstrand-Jørgensen i en mail til avisen, at hun har hørt udsagnet fra en jordemoder.

Og her kommer et gratis tip fra mig til dig. Når folk baserer et Facebook-opslag på noget "de har hørt fra nogen", så bør dine alarmklokker ringe. Og i dette tilfælde kunne embedslægen da også berolige alle med, at han til hver en tid kan tjekke asylcentret, hvis der er behov for det.

Det kan have ret store konsekvenser, når usandheder viderebringes på sociale medier. I dette tilfælde gik det ud over sundhedspersonalet på asylcentret, som ikke lægger skjul på, at det var hårdt at være under angreb på Facebook.

- Man bliver vred, ked af det og føler sig krænket på sin faglighed, fortalte en af sygeplejerskerne.

Ansvaret for at viderebringe korrekte oplysninger ligger dog ikke kun hos Facebook-brugerne selv. JydskeVestkysten og andre medier må også lægge sig i selen for ikke at citere ukritisk fra virale Facebook-opslag i kampen om at komme først med nyhederne. Så er det vigtigere at være først med de rigtige nyheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce