Annonce
Sydjylland

Pas på Facebook-rygter: Asylcenter-historie er godt eksempel

Anders Hjelmer Paulsen er social media-journalist på JydskeVestkysten. Her tager han fat på aktuelle emner og kigger tilbage på ugen på de sociale medier.


Annonce

Det er ikke længere pressen forundt at sætte dagsordenen. I dag kan alle med en Facebook-konto skrive et opslag, som kan blive spredt til mange tusinde brugere, hvis budskabet er opsigtsvækkende nok. Og mens sociale medier har givet folket en vigtig stemme, er der også en bagside ved, at alle kan agere "små medier" på Facebook.

Det seneste eksempel så vi i denne uge, hvor forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrev på Facebook, at 12 febersyge børn på asylcentret i Haderslev ikke har haft adgang til lægehjælp, og at embedslægen - på grund at et hul i lovgivningen - ikke automatisk har adgang til at besøge asylcentret. En historie, som går lige i hjertet på de fleste. Og så trykker man "del" på Facebook.

Problemet er bare, at historien ikke er sand. For da en journalist på JydskeVestkysten begynder at grave i sagen, viser det sig hurtigt, at hele fire sygeplejersker er ansat i lejren, ligesom en læge holder konsultation en gang om ugen. Derudover kan syge beboere få hjælp af en vagtlæge, hvis problemet er akut.

Men skaden er desværre allerede sket. For på Facebook er historien godt i gang med at gå viralt.

"Fuldstændig barbariske forhold," skriver en bruger. En anden skriver: "Det er da utroligt! Det er som i de tyske flygtningelejre efter 2. Verdenskrig."

Men hvordan undgår du som almindelig Facebook-bruger at dele usandheder på sociale medier? Spørgsmålet er ikke sådan lige til at besvare, for det er ikke altid nemt at skelne mellem sandt og falsk. Men først og fremmest handler det om ikke at sluge alting råt. Man må godt være djævelens advokat og sætte spørgsmålstegn ved, hvor oplysninger kommer fra.

I eksemplet med asylcentret i Haderslev er det også det første, journalisten spørger Anne Lise Marstrand-Jørgensen om.

For hvordan ved hun egentlig, at embedslægen ikke har adgang til asylcentret? Her lyder svaret først, at hun har det fra embedslægens egen mund. Men da JydskeVestkysten kontakter embedslægen, har han aldrig talt med forfatteren. Til sidst indrømmer Anne Lise Marstrand-Jørgensen i en mail til avisen, at hun har hørt udsagnet fra en jordemoder.

Og her kommer et gratis tip fra mig til dig. Når folk baserer et Facebook-opslag på noget "de har hørt fra nogen", så bør dine alarmklokker ringe. Og i dette tilfælde kunne embedslægen da også berolige alle med, at han til hver en tid kan tjekke asylcentret, hvis der er behov for det.

Det kan have ret store konsekvenser, når usandheder viderebringes på sociale medier. I dette tilfælde gik det ud over sundhedspersonalet på asylcentret, som ikke lægger skjul på, at det var hårdt at være under angreb på Facebook.

- Man bliver vred, ked af det og føler sig krænket på sin faglighed, fortalte en af sygeplejerskerne.

Ansvaret for at viderebringe korrekte oplysninger ligger dog ikke kun hos Facebook-brugerne selv. JydskeVestkysten og andre medier må også lægge sig i selen for ikke at citere ukritisk fra virale Facebook-opslag i kampen om at komme først med nyhederne. Så er det vigtigere at være først med de rigtige nyheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-sportschef gav grønt lys til at starte festen

Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce