Annonce
Sydjylland

Pas på farlig fralandsvind og revlehuller: Livreddere måtte redde ældre mand fanget af stærk strøm ved vestjysk strand

Ved de syd- og sønderjyske strande var livreddere to gange i sidste uge i aktion i situationer, hvor det vurderes, at personer var i livsfare. Arkivfoto: Annelene Petersen
Selvom vejret er perfekt til en strandtur, skal badegæster ved de syd- og sønderjyske strande være opmærksomme på stærk strøm og kraftig vind, der kan skabe livsfarlige situationer i vandet. I sidste uge var det tæt på at gå galt flere gange.

Strandtur: To gange i sidste uge var det tæt på at gå galt for badegæster ved syd- og sønderjyske strande. Det viser de nyeste aktionstal fra TrygFondens Kystlivredning.

Ved Henne Strand ved Vestkysten kom en ældre herre i knibe, da han blev fanget af en stærkt sydgående strøm.

Livredderne spottede ham, da han gav skarpt signal om, at han havde brug for hjælp. Heldigvis nåede en af de gul- og rødklædte reddere hurtigt ud til den udmattede mand med et såkaldt redningsbræt og fik hjulpet ham tilbage på land. Manden var forskrækket og modtog psykisk førstehjælp, oplyser livredderne i en pressemeddelelse.

Annonce

Få dagen forinden var den gal på Lakolk Strand på Rømø. Her blev livredderne kontaktet af en badegæst, som havde opdaget en afkræftet ældre mand med store vejrtrækningsproblemer 50 meter ude i vandet. Livredderne måtte skynde sig ud til ham, ringe 112 og give ham ilt. Han lider af astma, og da han efterfølgende fik sin medicin, skete der en markant forbedring af hans tilstand. Ambulancen kom og undersøgte ham, men tog ham ikke med på hospitalet.

Pas på stærk strøm

Generelt havde livreddere travlt i uge 28 på grund af de høje temperaturer, der lokkede masser af badegæster til strandene i hele landet. For selvom det er skønt badevejr, skaber eksempelvis revlehuller og fralandsvind stadig farlige situationer, advarer livredderne.

Aktioner på syd- og sønderjyske strande i uge 27

Lakolk: 1 livreddende aktion, 34 førstehjælpsaktioner, 58 forebyggende aktioner og 837 oplysende indsatser

Rindby: 0 livreddende aktioner, 31 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 246 oplysende indsatser

Vejers: 0 livreddende aktioner, 25 førstehjælpsaktioner, 39 forebyggende aktioner og 268 oplysende indsatser

Henne: 1 livreddende aktion, 24 førstehjælpsaktioner, 28 forebyggende aktioner og 608 oplysende indsatser

Hvidbjerg: 0 livreddende aktioner, 79 førstehjælpsaktioner, 18 forebyggende aktioner og 241 oplysende indsatser

-  Hvert år har vi redningsaktioner, hvor badegæster bliver fanget i revlehuller eller taget af fralandsvind, og i sidste uge måtte livredderne hente flere personer tilbage på stranden på grund af det. Badegæsterne bliver overraskede over vandets kræfter, og de har ofte ikke energi til selv at komme i land eller går i panik, hvilket skaber nogle alvorlige situationer, fortæller Lasse Serup Jensby, driftsleder i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter:

- I sidste uge hentede vi også to unge mænd i land, som var svømmet for langt ud fra kysten til, at de selv kunne svømme tilbage, og vi kalder jævnligt badegæster tættere på land for at undgå lignende situationer. Vil man gerne svømme en længere tur, så svøm langs med stranden, så man aldrig kommer længere ud, end man kan bunde og selv er i stand til at komme i land.

I uge 28 gennemførte livredderne i alt 12.470 indsatser, hvoraf de otte var aktioner, hvor det vurderes, at personer var i livsfare.

Et revlehul er et hul i en revle, hvor der kan dannes en kraftig udadgående lokal og midlertidig strøm. Foto: TrygFonden Kystlivredning
Annonce
Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Byggefirma efter stort minus i regnskabet: Store projekter i bogen og optimisme efter dyrt år

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Erhverv For abonnenter

Nichemejeri: 400 ton ost om året tager nu en bæredygtig drejning

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

Annonce