Annonce
Sydjylland

Pas på feriefælde: 1,5 million danskere risikerer at rejse med ugyldig sygesikring

Kommer man af sted på ferie med et blåt sygesikringskort, der har passeret udløbsdato, risikerer man at ende i en situation, hvor man selv skal lægge mange penge ud. Foto: Andreas Beck/Scanpix
Mange danskere har et blåt sygesikringsbevis, der udløber i 2019. Udbetaling Danmark advarer om, at det kan få ubehagelige konsekvenser, hvis ikke man bestiller et nyt kort, inden man rejser på ferie.

Præcisering den 19/6 2019: I den oprindelige version af denne artikel fremgik det, at det blå sygesikringsbevis blev indført i 2014. Det er ikke korrekt. Kortet blev indført i 2004, men først i 2014 blev alle danskere omfattet af kortet. Her erstattede det blå kort nemlig det gule sundhedskort, som ikke længere kunne bruges i øvrige EU-lande.

Sygesikring: De fleste har det med - de færreste har nogensinde haft det ude af pungen.

Måske derfor risikerer omkring halvanden million danskere i år at pakke kufferten og rejse mod varmere himmelstrøg med et ugyldigt EU-sygesikringskort. Det blå kort blev eneste gyldige i udlandet fra 2014 og skal fornys hvert femte år. Mens cirka fire millioner danskere har et blåt sygesikringskort, udløber de første to millioner kort således i løbet af 2019, oplyser Udbetaling Danmark. Siden årsskiftet har cirka 550.000 danskere bestilt et nyt kort.

Mette Beck, pressechef i Udbetaling Danmark, advarer om, at det kan udløse ubehagelige situationer, hvis ikke man sørger for at bestille et nyt kort, inden man rejser.

- Er kortet ugyldigt, kommer man til at selv at lægge ud for betalingen, hvis man får brug for sundhedsydelser, siger hun.

Annonce

Det blå sygesikringskort

  • Dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
  • Kortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, du opholder dig i. Kortet dækker ikke hjemtransport.
  • Cirka fire millioner danskere har et EU-sygesikringskort. Cirka to millioner kort udløber i 2019.
  • Kortet kan fornys på borger.dk/eu-sygesikringskort. Du får et midlertidigt bevis, mens du venter på at få det rigtige kort tilsendt.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed samt regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
  • Børn skal have deres eget kort.
  • Du kan læse om hvilke ydelser, der er dækket i hvilke lande, på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
  • Kilde: borger.dk og Udbetaling Danmark

Akut hjælp

Mette Beck forklarer, at man er dækket af sundhedsforsikringen, uanset om man har et gyldigt kort eller ej. Således kan man få sine udgifter dækket, når man kommer hjem. Men et glemt eller ugyldigt kort koster en masse bøvl, og det kan udløse problematiske situationer under ferien.

- Man kan ende i en rigtig skidt situation, for det kan være en betragtelig sum, man kommer til at lægge ud. Man har ikke nødvendigvis mange tusind kroner stående på kontoen eller mulighed for at overtrække et beløb, siger Mette Beck og understreger, at der også vil være sagsbehandlingstid, før man kan få sine penge retur.

I akutte situationer kan man dog ringe til Udbetaling Danmark og få hjælp. Det kræver, at man har sit NemID på sig.

Ingen garanti

Mette Beck opfordrer til at sætte sig ind i reglerne omkring det blå sygesikringskort, inden man rejser på ferie. Kortet, der gælder i EU samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, er nemlig ikke en 100 procents garanti for, at man kan få alle sundhedsudgifter dækket under sin rejse.

- Hvis du ender i en privat klinik, der ikke hører under det pågældende lands sygesikring, dækker kortet ikke. Det dækker heller ikke hjemtransport ved sygdom og død, og det kan blive dyrt, hvis man eksempelvis skal flyves hjem fra skiferie med et brækket ben, siger hun og gør opmærksom på, at det blå kort dækker efter de regler, der gælder i det land, man rejser til.

Således er det ikke sikkert, at man kan få dækket de samme sundhedsydelser som i Danmark. Af disse grunde opfordrer Udbetaling Danmark til, at man ved siden af det blå bevis tegner en privat forsikring i forbindelse med rejser.

Det blå EU-sygesikringsbevis dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix

Danskere i problemer

Det blå sygesikringskort har i løbet af årene skabt problemer for danske turister. Mette Beck forklarer, at man i den ideelle verden kan aflevere kortet til personalet på det sygehus eller i den klinik, hvor man får behandling, hvorefter myndighederne i Danmark og det pågældende land indbyrdes ordner refusionen.

Men flere danskere har oplevet, at det ikke altid går så let. Nogle steder kender personalet ikke til det blå kort, mens andre ikke vil godtage det. På den måde må borgeren alligevel selv have penge op af lommen.

Hvert år udgiver Styrelsen for Patientsikkerhed en årsberetning for international sygesikring. Seneste rapport fra 2017 viser, at styrelsen sidste år modtog knap 4500 ansøgninger om refusion, efter at syge danskere er blevet afkrævet betaling for behandling rundt omkring i Europa. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med 2016.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce