Annonce
Danmark

Pas på i boligerne: Væggelusene angriber

Væggelusen er en lille vingeløs tæge, der lever af blod. Flere og flere boliger hjemmsøges af dem. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Flere og flere boliger oplever væggelus som et stigende problem. Det fremgår blandt andet af udlejernes indberetninger til brancheorganisationen Ejendom Danmark. Og pas på: Det kan blive en kostbar affære.

Væggelus i private boliger er et stigende problem. Flere og flere oplever at få det ubehagelige kryb med hjem, primært fra ferier under sydens sol. Det konstaterer erhvervsoprganisationen Ejendom Danmark, der organiserer en væsentlig del af de danske boligudlejere.

I følge Dansk Skimmel & Skadedyrsservice er omfanget steget med 30 procent på et år.

Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i I Ejendom Danmark, tror, at det hænger det sammen med danskernes øgede lyst til at besøge sydens sol under ferier.

- Efter finanskrisen er danskerne i stigende grad begyndt at rejse ud, og det er sammenfaldende med det stigende problem med væggelus. Om der så også spiller nogle forklaringer ind af biologisk karakter i det sydlige Europa, eller om folk har ændret kuffertvaner, skal jeg ikke kunne afgøre, siger Jannick Nytoft.

Når han specifikt nævner kufferten, hænger det sammen med, at væggelus ofte springer fra deres miljøer op i kufferten, hvis den i nogen tid er placeret i hotelsengen.

Han gør samtidig opmærksom på, at bekæmpelsen af væggelus kan blive en kostbar affære for lejerne, hvis ikke de i tide er opmærksomme på problemet og fortæller det til udlejerne.

- Det er vigtigt, at lejerne med det samme, de konstaterer problemet, gør udlejerne opmærksomme på det. For hvis væggelusene spreder sig til andre lejligheder, kan det blive en dyr fornøjelse. Da det kun er lejerne, der har adgang til deres boliger og derfor er de eneste, der kan se problemet, kan de gøres erstatsningsansvarlige, hvis det spreder sig, siger Jannick Nytoft.

Annonce

Væggelus

Væggelus er en vingeløs tæge på omkring en halv centimeter. Farven er brunlig.

Den opholder sig oftest i sengemiljøer og lever af blod.

Nogle mennesker mærker slet ikke virkninger af dens bid, mens andre får sår, der svulmer op og klør.

Konsekvenser af et bid kan komme flere timer efter, og generne varer som regel et par dage.

Væggelus bekæmpes ved sprøjtning.

Bor man i lejebolig har man pligt til at orientere udlejeren ved konstatering af væggelus.

Svært i ét hug

Oven i, at rejselysten øger risikoen får at få væggelus med hjem, spiller de stigende temperaturer i Danmark også ind.

Ifølge Brian Langholm, serviceansvarlig i Dansk Skimmel & Skadedyrsservice, betyder det, at skadedyr generelt oplever bedre levebetingelser.

- Det er en voldsom stigning. Vi har haft over 1000 sager alene i 2019, siger han.

Han fortæller også, at bekæmpelsen af væggelusene kan være en kompliceret og langvarig affære, der i særlig svære tilfælde kan vare helt op til et år.

- Selv om væggelusene umiddelbart efter bekæmpelsen ser ud til at være forsvundet, vil der altid være en risiko for, at der dukker nogle op på et senere tidspunkt. En væggelus kan godt skjule sig i halve og hele år. Vores bekæmpelsesmiddel holder i op til 30-40 dage, og så kan det være svært at ramme alle i ét hug, siger han.

Også på grund af risikoen for en lang bekæmpelsesperiode, er det vigtigt, at lejerne hurtigt giver udlejerne besked, hvis ikke de skal ende i en værre boligmæssig og økonomsik suppedas, understreger Jannick Nytoft.

- Er en lejebolig ubeboelig, fx fordi der er væggelus, der skal bekæmpes med gift over flere måneder, har udlejer to muligheder for at kompensere lejeren: at finde en erstatningsbolig eller nedsætte huslejen. Vælger udlejer at nedsætte huslejen, er det et konkret skøn, der afgør, hvad kompensationens størrelse skal være. Men det kan principielt set være helt ned til 0 kroner i lejebetaling. Hvilken løsning der er den bedste, bliver altid vurderet ud fra den enkelte situation, siger han.

Vask eller frys ned

Rissikoen for en langvarig behandling skyldes også, at væggelusenes udklækningstid er lang, og at æggene ikke går til af sprøjtning. De dør kun af damp og varmebehandling.

- Og man kan ikke bare lige varme et lejemål op til 55 grader, siger Brian Langholm.

Væggelusene er sjældent særligt synlige, fordi de gemmer sig i diverse hulrum, bag billeder på sengevæggen og under sengenes lameller. Derfor er det både ifølge Brian langholm og Jannick Nytoft en god ide, at man, når man er på rejse, holder kufferter på lang afstand af sengemiljøet.

- Du kan også vælge at pakke dit tøj ind i poser. Når du så kommer hjem igen, så vask dit tøj ved så høj temperatur som muligt, eller frys det ned, siger Brian Langholm.

Nogle mærker intet efter bid fra væggelus. Andre får sår, der svulmer op og klør voldsomt. Foto: Chresten Bergh.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce