Annonce
Nordtyskland

Passagerdroner bliver testet i grænselandet

Volocopter kunne allerede i 2017 lette til den første pilotløse flyvetur i en elektrisk drone-taxa med plads til to passagerer. Foto: © Brandlab / Skyports / Volocopter / GRAFT.
På den nedlagte, militære flyvestation ved Leck i Nordfrisland skal der fremover testes kæmpedroner, der både kan fragte passagerer og gods.

LECK: Leck i Nordfrisland bliver centrum for forskning i droner af den helt store slags. Her skal der nemlig testes droner til transport af såvel passagerer som gods på den nedlagte, militære flyvestation. Bag projektet står konsortiet AirConnect-NF, skriver avisen Nordfriesland Tageblatt.

I seks år har de tre kommuner omkring flyvepladsen samarbejdet om at finde en ny anvendelse for det 322 hektar store areal. I sagens natur er en tidligere flyveplads et ideelt sted at teste droner. Men foruden start og landingsbaner byder Nordfrisland også på andre fordele. Områdets mange vindmøller leverer nemlig masser af miljøvenlig strøm til dronernes batterier. Samtidig er der mulighed for at flyve under varierende betingelser.

Annonce
Det betyder så ikke, at de første drone-taxaer letter fra Leck i begyndelsen af 2020. Men vi vil have baggrunden for at videreudvikle disse teknologier.

Projektleder Ralph Hirschberg

Grænseoverskridende projekt

- Vi kan gennemføre testflyvninger både over hav og land, forklarer projektleder Ralph Hirschberg fra AirConnect-NF til avisen.

Han ser også naboskabet til Danmark som en klar fordel. I nabolandet bliver der nemlig forsket ret intensivt i tekniske løsninger til luftfarten.

- Så vi har et fælles grundlag for at udarbejde planer om at sætte såvel ubemandede droner som flyvende taxaer ind på tværs af grænsen, mener Ralph Hirschberg.

De lokale kommuner, erhvervsudviklings-organisationer, men også for eksempel Syddansk Universitet er associerede partnere i projektet. Forbundsregeringen har spenderet 75 procent af de i alt 130.000 euro til en forundersøgelse af mulighederne. Undersøgelses resultater bliver præsenteret næste år i februar.

- Det betyder så ikke, at de første drone-taxaer letter fra Leck i begyndelsen af 2020. Men vi vil have baggrunden for at videreudvikle disse teknologier, der får betydning langt uden for Slesvig-Holstens grænser, mener Ralph Hirschberg ifølge Nordriesland Tageblatt.

De første er lettet

Selv om det kunne ligne fremtidsmusik, er droner med menneskelige passagerer længst en realitet på forsøgsplan. Nogle af verdens største flyproducenter som Boeing, Bell Helicopter og Airbus forsker intensivt i teknologien. I Tyskland kunne producenten Volocopter i 2011 lette med den første passagerdrone – dengang dog med en pilot ombord. Men i 2017 gennemførte virksomheden den første, pilotløse flyvetur med en elektriske drone-taxa, der har plads til to passagerer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce