Annonce
forside

Passiv ledelse baner vejen for skandalesager

Læserbrev: Det er ledelsens ansvar, ansvaret kan ikke overflyttes til kommunalbestyrelsen.

Kommunaldirektøren har ansvaret for, at den kommunale administration fungerer som en velsmurt, kompetent og borgervenlig administration. Ansvaret har han i forhold til borgmesteren, der er øverste administrative leder i henhold til den kommunale styrelseslov.

Passiv ledelse baner vej for skandalesager og her i Tønder ser vi tydeligt, at den øverste ledelse ikke kan eller vil skære igennem det morads af dårlige sager, som plager teknik og miljø og har gjort det i lang tid. Udadtil forsøger borgmesteren at give det indtryk, at der er talrige succeshistorier for at dæmme op for de mange fiaskoer, som han selv er del af.

For at undgå at tage stilling til en inkompetent teknisk forvaltning, hyrer man så et konsulentfirma, der skal kortlægge det, begge de herrer er ansat til. Og så står de i kø ved håndvasken, for at lade andre tage et ansvar. På den måde undgår man også at komme i konflikt med sin tidligere partiformand.

De dårlige sager i afdelingen er så mange, at de politiske partier nu kan indsende en klageliste over de sager, de ønsker taget op. Det er total mangel på respekt overfor de menige medarbejdere, der hver dag gør en ihærdig indsats.

Den øverste ansvarlige leders (borgmesterens) opgave er at lade sin kommunaldirektør træffe de nødvendige beslutninger, når administrationen ikke fungerer. Det er i ledelsen, problemet skal findes, det behøver man ikke bruge 500.000 kroner til for at nedsætte en "Task Force" undersøgelse, som skal ledes af kommunaldirektøren til at finde ud af, hvor problemet er - og hvad så? (Syltekrukke)

At nedsætte en "Task Force" er passiv ledelse og passiv ledelse baner vejen for skandalesager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce